English

VIA University College

Studiestartssiden på MitVIA/MyVIA

Denne vejledning henvender sig til medarbejdere, der er MitVIA/MyVIA-redaktører i Umbraco, og beskriver, hvordan studiestartssiden på MitVIA /MyVIA er opbygget, og hvordan den skal udfyldes.

Hvordan er siden opbygget? 

Studiestartssiden er bygget op af en række harmonikamoduler. Det øverste harmonikamodul har overskriften ’Velkommen til VIA University College og stort tillykke med din studieplads!’. I tekstfeltet til dette øverste modul kan du skrive en uddannelsesspecifik velkomsthilsen. Vi anbefaler denne tekst:

 

"Tillykke med optagelsen på [indsæt uddannelse] i [indsæt by].

Vi glæder os til at byde dig velkommen til studiestarten og til et spændende og lærerigt studieforløb.

Herunder kan du finde en lang række oplysninger i forbindelse med din studiestart. Siden vil blive opdateret løbende, og det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret herinde."

 

Ovenstående er blot et forslag, men det vigtigste er at holde teksten kort og præcis:

Samme harmonikamodul består af 3 harmonikapunkter (overskrifter), som alle uddannelser skal udfylde (se dem nedenfor). Udover den obligatoriske information, er det desuden muligt at tilføje harmonikamoduler med uddannelses- eller udbudsspecifik information efter behov (fx ”Følg os på sociale medier” eller ”Studietur”). 

  1. Dato og mødetid 

Indsæt den eller de datoer, som den studerende skal kende til ifm. Studiestart. Er der flere datoer, så strukturér datoerne med sigende overskrifter – f.eks. “Introdag” og “Studiestartsdag” 

  1. Skema 

Hvis ikke skemaet er klar, så skriv hvornår den studerende kan forvente, at skemaet er klar. Husk også at linke til ItsLearning, hvis du skriver, at den studerende finder sit skema i ItsLearning. 

  1. Litteraturliste 

Skriv info om litteraturliste, boglister og evt. anbefalet køb af litteratur. Hvis ikke litteraturlisten er klar, så skriv, hvornår den er klar og hvor de studerende kan finde den. Bor litteraturlisten på MitVIA, så link til siden “litteraturliste for aktuelle semestre”. 

Øvrige harmonikamoduler på siden 

De øvrige harmonikamoduler (Vejledning og støtte, IT-systemer og studiekort, Campus, transport og bolig) indeholder alle sammen fælles tekst, som er på tværs af alle uddannelser og med relevante links til øvrige sider på MitVIA. 

Her er det også en mulighed at tilføje noget uddannelses- eller udbudsspecifikt indhold under de enkelte punkter. Husk altid at skrive ind i konteksten, så dit indhold passer sammen med fællesteksten. 

Kontakt 

Indsæt kontaktoplysninger på relevant(e) medarbejder(e). 

Husk at det skal være tydeligt, hvem den studerende skal kontakte i hvilken forbindelse, hvis I har behov for flere kontaktpersoner på siden. Undgå at medtage jobtitler som “AC-medarbejder” og “Studieadministrativ partner”. Skriv hellere “Studiekoordinator” eller “Studievejleder”. 

Kontaktpersoner skal altid ligge i bunden af siden, da brugeren forventer at finde kontaktoplysninger der 

Se vejledning til at oprette kontaktpersoner i Umbraco 

Gode råd 

  1. Undgå gentagelser på siden 

Skriv fx kun dato og mødetid ét sted på siden. Står det skrevet flere steder, er der større risiko for fejl, hvis informationen skulle ændre sig. 

2.     Undgå dobbeltinformation

Link til sider som behandler emnerne i stedet for at skrive det igen. Du kan godt linke til en fil, som “bor” under et andet emne end “studiestart”. Sørg for altid kun at uploade din fil én gang. 

3.     Undgå overskrifter i harmonikapunkterne som “vigtig information”, “nyttig viden” og “kontakt” 

Laver du én overskrift, der hedder ‘vigtig information’ gøres resten af indholdet på siden “ikke vigtigt”. 

Forrige Vejledning Fejlsøgning i Umbraco
Næste Vejledning Skriveguide til MitVIA