English

VIA University College

Opret meddelelser og opslag på MitVIA

Denne vejledning henvender sig til alle medarbejdere i VIA og forklarer hvordan du opretter en god meddelelse eller laver et opslag på opslagstavlen på MitVIA/MyVIA

Meddelelse eller opslag?

Hvad skal du bruge meddelelser til?

Du kan lægge en meddelelse op på MitVIA, hvis du har brug for at sende noget information ud til en eller flere uddannelser/udbud eller en eller flere campusser.

Eksempler på hvad en meddelelse kan omhandle:

  • Vigtige deadlines (SU deadlines)
  • Nye retningslinjer
  • Relevante nyheder (Vind kage til din Campus)
  • Ændrede åbningstider/besøgstider/telefontider

Hvad skal du slå op på opslagstavlen?

Du skal bruge opslagstavlen til følgende emner:

  • Studiejobs
  • Frivilligt arbejde
  • Køb, salg, bytte
  • Udleje bolig/søge bolig
  • Lidt af hvert

Er du i tvivl, om du skal oprette en meddelelse eller et opslag, kan du altid få sparring ved at skrive til [email protected]

Sådan opretter du en meddelselse

Meddelelser kan oprettes af alle medarbejdere i VIA. Husk at danske meddelelser skal skrives på MitVIA, mens engelsksprogede meddelelser skal skrives på MyVIA.

  1. Log ind på MitVIA/MyVIA
  1. Klik på 'Nyt' oppe i højre hjørne
  1. Klik på ny meddelelse

Udfyld meddelelsen

  1. Vælg afsender blandt kategorierne. Er du i tvivl om, hvilken afsender du bør vælge, kan du altid få sparring ved at skrive til [email protected]
  1. Vælg modtager(e). Du kan vælge hele uddannelser eller enkelte udbud. Du kan også vælge adresser, hvis din meddelelse omhandler en bestemt campus.
  1. Udfyld emnefeltet. Dette bliver din meddelelses overskrift. Det må max fylde 80 tegn.
  1. Vælg dato for oprettelse.  Meddelelser slettes automatisk 6 måneder efter oprettelsesdatoen.
  1. Skriv din meddelelse. Du kan oprette links, tilføje billeder og indsætte pdf-filer (kun pdf'er - ingen andre filtyper) i din meddelelse. Pas på med at indsætte billeder med tekst i din meddelelse, da sådanne billeder ikke er webtilgængelige. Hvis du er nødt til at indsætte billeder med tekst, så sørg altid for, at denne samme tekst, som fremgår på billedet, også står som tekst i selve meddelelsen. Billeder skal være 960x480 px - se hvordan du tilpasser billederne til formatkravene.

OBS: Hele din meddelelse må maksimalt fylde 2 MB.

  1. Tryk 'Opret meddelelse'
Sådan opretter du et opslag på opslagstavlen

Opslag kan oprettes af alle medarbejdere og studerende i VIA. Husk at danske opslag skal skrives på MitVIA, mens engelsksprogede opslag skal skrives på MyVIA..

  1. Log ind på MitVIA/MyVIA
  1. Klik på 'Nyt' oppe i højre hjørne
  1. Skift visning til 'opslagstavle'
  1. Vælg 'Nyt opslag'

Udfyld opslaget

  1. Vælg filtreringsparametre
    1. Kategori (kun én)
    2. By (én eller flere)
    3. Uddannelse (én eller flere)
  1. Udfyld titel. Dette bliver dit opslags overskrift. Det må max fylde 80 tegn. 
  1. Sæt en udløbsdato på dit opslag. Overvej altid hvor længe dit opslag er relevant. Indeholder det f.eks. en deadline, er det en god idé at sætte udløbsdato på. Opslag slettes automatisk 6 måneder efter oprettelsesdatoen. 
  1. Skriv dit opslag. Du kan skrive tekst, oprette links, indsætte billede og tilføje pdf’er (kun pdf’er - ingen andre filtyper). Pas på med at indsætte billeder med tekst i din meddelelse, da sådanne billeder ikke er webtilgængelige. Hvis du er nødt til at indsætte billeder med tekst, så sørg altid for, at denne samme tekst, som fremgår på billedet, også står som tekst i selve meddelelsen. Billeder skal være 960x480 px - se hvordan du tilpasser billederne til formatkravene.

OBS: Hele dit opslag må maksimalt fylde 2 MB.

  1. Klik på 'Opret opslag'
Gode råd

Den gode overskrift

  • Sørg for at din overskrift appellerer til dine modtagere (ellers klikker de ikke – og hellere ramme få end ingen).

Kort og præcist

  • Skriv kort og præcist. Opret hellere flere korte og mere målrettede meddelelser end én lang meddelelse.

Pas på med billeder med tekst på

  • Pas på med at indsætte billeder med tekst i din meddelelse, da sådanne billeder ikke er webtilgængelige. Hvis du er nødt til at indsætte billeder med tekst, så sørg altid for, at denne samme tekst, som fremgår på billedet, også står som tekst i selve meddelelsen. På den måde sikrer du, at brugere ikke misser vigtige oplysninger.

Billeder i rigtigt format

  • Husk at tilpasse dine billeder til det rigtige format. Til opslag og meddelelser skal billederne have et format på 960x480 px.
Sådan beskærer du billeder til et passende format
  1. Find det billede, der skal beskæres og åben det i appen 'Billeder' (standard på Windows).
  2. Klik på de tre prikker i øverste bjælke.
  3. Klik på 'Ændr størrelsen på billedet'.
  1. Start med at justere bredden på dit billede (fx. 960 px).
  2. Tryk på 'Gem' og gem billedet ned.
  1. Åbn billedet på ny i appen 'Billeder'.
  2. Tryk på ikonet for 'Rediger billede' i øverste bjælke.
  1. Vælg 'Beskær'.
  2. Træk og beskær nu dit billede til den rigtige højde (fx. 480 px).
    • Du kan se billedets størrelse nederst.
  1. Tryk "Gem" for at gemme dit billede.

Relevans for de studerende

  • Husk, at alle meddelelser og opslag altid skal være relevante for studerende. Slå derfor ikke noget op, som kun (eller primært) er relevant for VIAs medarbejdere. Information til VIAs medarbejdere skal på medarbejderportalen.

Husk at vi har et MitVIA og et MyVIA

  • Danske meddelelser/opslag skal skrives på MitVIA, mens engelsksprogede meddelelser/opslag skal skrives på MyVIA.

Den gode afslutning

  • Afslut din meddelelse/dit opslag med kontakt og/eller handlingsmuligheder (f.eks. et link), så du er sikker på, at de studerende ved, hvad de skal gøre, når de har læst meddelelsen/opslaget.
Forrige Vejledning Skriveguide til MitVIA
Næste Vejledning Kantinemenuen på MitVIA