English

VIA University College

Opsætning af Apple iPhone serien

Denne vejledning henvender sig til medarbejdere i VIA med en iPhone og beskriver, hvordan du opsætter mail, mulighed for synkronisering, ændring af password, opsætning af skærmlås, deaktivering af dataroaming mm. Opsætningen kan afvige en smule alt efter model og iOS version.

Opsætning af mail

Opsætning af mail sker med programmet Exchange og udføres på følgende måde:

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger > Mail
  • Under overskriften ”Konti” tryk på Tilføj konto
  • Tryk på Exchange
  • Indtast din e-mailadresse
  • Indtast din adgangskode
  • Indtast evt. en beskrivelse som fx dit navn eller din VIA ID
  • Vælg om du ønsker at synkronisere både E-mail, kontakter, kalendere og påmindelser
  • Tryk på Arkiver

Indstillinger for synkronisering

Ønsker du at ændre dine indstillinger for synkronisering kan du gøre det på følgende måde:

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger > Mail
  • Under overskriften ”Konti” tryk på dit kontonavn
  • Du kan nu til- eller fravælge om du ønsker synkronisering af E-mail, kontakter, kalendere og påmindelser.

Ændring af password

Når du skifter din adgangskode til VIAs fælles it-systemer (fx Pc og VIAmail), så skal du også huske at gøre det på mobiltelefonen. Gør du ikke det, vil du opleve at mobilen ikke længere kan synkronisere dine mails mv., og du vil derfor ikke kunne modtage mails på mobiltelefonen.

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger > Mail
  • Under overskriften ”Konti” tryk på dit kontonavn
  • Tryk på konto og du har nu mulighed for at rette din adgangskode og trykke på OK

Telefonen vil igen kunne synkronisere.

Beskyttelse med skærmlås

Beskyt dine personlige oplysninger, og forhindre andre i at bruge telefonen uden din tilladelse ved at angive en adgangskode eller pinkode for skærmlås.

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger
  • Tryk på Touch ID & adgangskode
  • Tryk på Slå kode til
  • Indtast en personlig kode og gentag
  • Tryk på Automatisk lås hvis du ønsker at ændre indstillinger for hvornår telefonen skal låse.

Du bliver bedt om din skærmlås, hver gang telefonen tændes, eller når den har været inaktiv i en bestemt tidsperiode.

Hvis din iPhone har et indbygget fingertouch modul, er det også her du kan tilføje låsekode med fingeraftryk.

Ændring af skærmlås

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger
  • Tryk på Touch ID & adgangskode
  • Indtast din nuværende pinkode
  • Tryk på Skift adgangskode
  • Indtast den gamle pinkode
  • Indtast den nye pinkode og gentag
  • Hvis du ønsker at slå skærmlåsen helt fra, skal du nu trykke på Slå adgangskode fra og indtaste din nuværende kode
  • Afhængig af hvilken kode du nu vil bruge, tryk så på pinkode eller Adgangskode
  • Indtast ønsket ny kode, tryk Fortsæt og bekræft koden igen.

Slå data-roaming fra i udlandet

Rejser du til udlandet med din smartphone, kan det være en rigtig god idé at sikre, at mobilen ikke benytter data mens du opholder dig i udlandet. Hvis du vil være helt sikker på at undgå en dyr regning, skal du slå data-roaming helt fra.

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger > Mobilnetværk
  • Under Indstillinger til data, slå Dataroaming fra

Hold styresystemet opdateret

Hold løbende din smartphone opdateret, så sikkerhedshuller der måtte være, lukkes.

Flere smartphones tilbyder brugeren automatisk opdatering, som man bør acceptere, naturligvis kun hvis man har tillid til udbyderen af opdateringen.

Du kan kontrollere om du har den senest mobilsoftware på følgende måde:

  • Fra startskærmen tryk på Indstillinger > Generelt
  • Tryk på Softwareopdatering og eventuelle opdateringer vil blive vist
  • Tryk på Hent og installer
Forrige Vejledning Quickguide til Cisco IP-telefoner
Næste Vejledning Anbefalinger til valg af mobiltelefon