Denne vejledning henvender sig til alle medarbejdere i VIA og beskriver, hvordan du opsætter to-faktor-godkendelse på dit login til Office 365. Det er kun nødvendigt med to-faktor-godkendelse, når du ikke er tilkoblet VIAs netværk eller VPN. To-faktor-godkendelse bidrager til at øge informationssikkerheden, når du ikke er tilkoblet VIAs netværk eller VPN.
Vejledningen kommer ind på følgende:
Installation og opsætning af to-faktor-godkendelse (Microsoft Authenticator)
Bemærk at opsætning af to-faktor-godkendelse kræver, at du bruger både din computer og mobiltelefon. Hver gang du skal skifte fra computer til mobil eller omvendt vil det stå i vejledningen.
Start med at åbne websiden https://aka.ms/mfasetup fra din computer og log på med dit VIA ID/VIA initialer. Du kan blive bedt om at vælge din VIA konto flere gange.
- Vælg din konto.
- Vælg Næste.
Du vil efterfølgende blive bedt om at fortsætte installationen fra din mobiltelefon.

- Hent ”Microsoft Authenticator” på din mobiltelefon eller tablet, hvis du ikke har app'en i forvejen.
Bemærk at der er flere apps der dukker op, når du søger på Microsoft Authenticator. Den korrekte app hedder Microsoft Authenticator
Direkte link til Microsoft Authenticator i Apple App Store finder du her
Direkte link til Microsoft Authenticator i Google Play finder du her
Har du ikke et Apple-id, kan du selv oprette et ”Viauc” AppleID til at hente Authenticator appen ned fra Applestore, se evt. denne vejledning Oprettelse af Apple-id.- Tillad appen at sende dig notifikationer, hvis du ønsker at få en notifikation hver gang, du skal godkende login til en Office 365 løsning.
- Tillad appen at sende dig notifikationer, hvis du ønsker at få en notifikation hver gang, du skal godkende login til en Office 365 løsning.
- Vælg herefter Næste på computeren.

Hvis du allerede har en VIAkonto i Microsoft Authenticator på din mobiltelefon eller tablet, så skal du slette den og oprette en ny. Punkt 5 nedenfor gennemgår, hvordan du opretter en VIAkonto på Android, mens punkt 6 gennemgår, hvordan du gør på iOS (Apple).
- Tilføj din VIAkonto på Android:
- Åbn Microsoft Authenticator appen på din mobiltelefon.
- Vælg de tre lodrette prikker.
- Vælg "Tilføj konto"
- Vælg herefter ”Arbejds- eller skolekonto”.

- Tilføj din VIAkonto på iOS (Apple):
- Åbn Microsoft Authenticator appen på din mobiltelefon.
- Vælg +.
- Vælg ”Arbejds- eller skolekonto”.

- Vælg Næste på computeren.

- Vælg ”Scan QR-kode”
- Med din mobiltelefon, scan QR koden, der vises på din computer.
- Vælg Næste på computeren.

Godkend beskeden i app’en på din mobiltelefon. Microsoft Authenticator er nu sat op.
Du skal nu tilknytte dit mobiltelefonnummer til Microsoft Authenticator på computeren.
- Vælg den korrekte landekode (Danmark +45) og udfyld med det ønskede mobiltelefonnummer.
- Sæt flueben i Send mig en kode på SMS.
- Vælg Næste.

Microsoft Authenticator sender nu en SMS med en kode, der skal indtastes. Herefter er to-faktor-godkendelse færdigkonfigureret.
- Vælg Udført.

Brug af Microsoft Authenticator
Hvis du ikke befinder dig på VIA eller er tilkoblet VPN, vil du blive bedt om at validere dig/godkende på mobiltelefonen for at kunne tilgå Office 365. Hvis du derimod befinder dig på VIA og er tilkoblet VIAs netværk eller VPN, vil du ikke skulle validere dig/godkende på mobiltelefonen.
Der kan dog være forskellige scenarier i forhold til, hvornår du skal validere dig/godkende på din mobiltelefon alt afhængig af, hvorvidt det Office 365 program/app du ønsker at tilgå giver dig mulighed for at udsætte næste validering med 14 dage på den enkelte enhed.
Nedenstående eksempel viser, hvordan Outlook på computeren beder om, at du skal godkende din logon-anmodning. For at godkende skal du gøre følgende:
- Åbn Microsoft Authenticator app'en på din mobiltelefon.
- Godkend i appen.
- Sæt evt. flueben i ”Spørg mig ikke igen før om 14 dage” på computeren, før du godkender, hvis du vil udskyde næste validering med 14 dage.
