English

VIA University College

Afleveringsopgave

Denne vejledning henvender sig til undervisere, der ønsker at benytte ressourcen Afleveringsopgave i Itslearning med alle de muligheder for feedback og rapporter, der knytter sig til den. Afleveringsopgaver er et værktøj, der i høj grad kan tilpasses, så at både den stillede opgave og bedømmelsesprocessen kan understøtte det didaktiske design.

En afleveringsopgave bruges til afleveringer, som skal afleveres i løbet af semestret og som måske også skal bedømmes. Opgaven kan enten være individuel eller gruppebaseret, og feedback kan gives både af dig som underviser og af medstuderende. Feedbacken gives direkte i det afleverede dokument eller som tekst, video eller lyd i opgavens kommentarfelt. Afleveringsopgaver kan benyttes til alle opgaver, der ikke er eksamensopgaver. Eksamensopgaver skal afleveres i WISEflow.

Du tilføjer en afleveringsopgave til en plan ved at vælge at tilføje ressource og derefter vælge Afleveringsopgave og Opret ny ....

Der åbnes et nyt vindue, hvori du kan designe din afleveringsopgave. Den venstre og største del handler om opgavens indhold. Du angiver her afleveringsopgavens titel og beskrivelse. Lidt længere opgavebeskrivelser og besvarelser anbefales det at vedhæfte som fil.

Du kan se ud for den vedhæftede fil, om den er indstillet til, at de studerende kun kan læse den (= Studerende kan se den). Hvis du har lavet et stillads eller en skabelon for opgavebesvarelsen, som de studerende skal kunne udfylde, så kan du vælge at lave en kopi til hver studerende.

Der oprettes derved automatisk en kopi til hver studerende, som kan skrive videre i dokumentet og aflevere det som besvarelse. Ved gruppeafleveringer laves der kun en kopi pr. gruppe, som alle gruppens deltagere kan skrive i.

Eftersom både den stillede opgave og de studerendes besvarelser kan være filer af stort set alle typer, er der mulighed for at arbejde multimodalt med både lyd, billeder og tekst.

Sidepanelet

Panelet i højre side er afgørende for flowet i udlevering, aflevering og bedømmelse af afleveringsopgaven. Nedenfor beskrives først panelets felter og derefter gives eksempler på tre scenarier og hvordan man skal indstille det højre panels felter for at opnå dem.

Sidepanelet felt for felt

Synlig for studerende

Dette felt afgør, om arbejdsopgaven er synlig for studerende. Det kan du styre på to måder. Som udgangspunkt er opgaven sat til at være synlig, når du vælger Opret afleveringsopgave nederst i vinduets venstre del. Det kan ses på det grønne øje. Når du klikker på øjet skifter det mellem grå og grøn. Grøn betyder synlig og grå betyder usynlig. Vælger du usynlig kan du dermed på et senere tidspunkt manuelt gå ind at skifte til synlig og derved offentliggøre opgaven.

Du kan også vælge Tilføj planlagt synlighed. Herved foldes feltet ud, så du kan indsætte en startdato for synlighed og eventuelt også en slutdato. Når denne mulighed er aktiv, vil øjet altid være grønt, men synligheden gælder så kun for den angivne periode.

Hvis du fjerner planlagt synlighed, går du tilbage til manuelt at bestemme synligheden.

Deadline

I dette felt kan du sætte en dat for, hvornår opgavebesvarelserne skal være afleveret. Du kan også angive, at afleveringsopgaven skal lukke for flere afleveringer, når deadline er overskredet.

Sæt altid deadline til et tidspunkt inden for almindelig åbningstid for både IT-support og studieservice, så de studerende kan få hjælp, hvis der opstår problemer.

Forberedelse

Her kan du angive, om afleveringsopgaven er forberedelse til noget andet. Hvis du markerer det, vil afleveringsopgaven blive markeret med FORBEREDELSE i oversigten over ressourcer i den tilhørende plan.

Tildelt

Her kan du styre, om opgaven skal tildeles alle studerende i rummet. Denne indstilling er standard. Men hvis det kun er en del af holdet, der skal aflevere opgaven, kan du vælge Skift. Herved åbnes et nyt vindue, og du kan nu sætte flueben ud for de studerende eller grupper, der skal aflevere.

Bedømmelsesskala

Her kan du vælge mellem forskellige skalaer til bedømmelse af opgavebesvarelserne. Hvis du vælger Point, får du selv mulighed for at angive, hvad det højeste antal point skal være.

Den studerendes egen bedømmelse og bedømmelse af medstuderende

Dette værktøj kan bruges til at aktivere peer-feedback. Det kan højne forståelsen for opgaven, hvis de studerende ser andre eksempler på løsning end deres egen og skal forholde sig til det.

Bedømmelse af medstuderende virker kun, når de studerende afleverer enkeltvis. Det virker desværre ikke for grupper.

Her skal der så fortsættes med noget om peer feedback?

Resultater

Her kan du angive, om den studerende kan se resultatet af din bedømmelse. Denne funktion er som udgangspunkt sat til, at de studerende kan se resultatet.

Fjern markeringen her, hvis du ikke vil have at de studerende skal kunne se bedømmelse og feedback umiddelbart efter, at opgaven er kommenteret, men hellere vil frigive alle bedømmelser og feedback på samme tidspunkt. Når du vil frigive alle afleveringsopgavens bedømmelser til alle studerende, så skal du vælge at redigere indstillingerne for afleveringsopgaven, sætte fluebenet ud for Resultater og vælge Gem.

Gruppeaktivtet

Vælg her om de studerende selv skal vælge gruppemedlemmer eller bruge rumgrupperne. Du kan se mere om rumgrupper i filmen grupper.

Anonym afsendelse

Vælg her om de studerende selv skal vælge gruppemedlemmer eller bruge rumgrupperne. Du kan se mere om rumgrupper i filmen grupper. Skal afleveringen være anonym.

Ikke obligatorisk

Hvis opgaven ikke er obligatorisk, kan du markere det her. Obligatoriske opgaver vises på rummets oversigt og startside. Det gør en ikke-obligatorisk opgave ikke.

Husk at slutte af med at vælge 'Opret afleveringsopgave', når du er færdig med at oprette opgaven. Hvis du får brug for at redigere indstillingerne, skal du åbne afleveringsopgaven, scrolle ned til bunden af panelet i højre side og vælge Rediger indstillinger. Når du er færdig med at redigere, skal du huske at vælge Gem.

Forskellige scenarier

Nedenfor kan du se, hvordan man skal opsætte afleveringsopgaven i nogle tænkte scenarier. Du kan kigge i dem, hvis du mangler inspiration, eller hvis du blot gerne vil dykke lidt mere ned i, hvordan de enkelte indstillinger virker i praksis. Der vises også lidt om, hvordan afleveringsopgaven ser ud for de studerende, og hvordan flowet mellem underviserens og de studerendes handlinger i opgaven ser ud.

 

Individuel afleveringsopgave med skabelon

Hvis du vil give de studerende en skabelon at skrive deres besvarelser ind i, skal du som i eksemplet øverst i denne vejledning vedhæfte en fil, der sættes til 'Lav en kopi til hver studerende'. I eksemplet hedder filen 'Ramme for besvarelse.docx'. Nedenfor vises flowet for denne afleveringsopgave imellem underviser og studerende. Indstillingerne er i dette eksempel sat som følger:

  • Synlig for studerende: Slået til
  • Deadline: 07-01-2025, 14:00 (inden for almindelig åbningstid), Luk efter deadline - ikke aktiveret.
  • Forberedelse: Aktiveret
  • Tildelt: Alle rummets deltagere
  • Bedømmelsesskala: Godkendt/ikke godkendt
  • Den studerendes egen bedømmelse og bedømmelse af medstuderende: Ikke aktiveret
  • Resultater: Aktiveret
  • Gruppeaktivitet: Ikke aktiveret
  • Anonym afsendelse: Ikke aktiveret
  • Ikke obligatorisk: Ikke aktiveret

Det afgørende for, at det bliver en individuel opgave med skabelon er hhv. at feltet Gruppeaktivitet ikke er aktiveret, og at der er vedhæftet en skabelon, som er sat til at lave en kopi til hver deltager. De øvrige indstillinger kan du tilpasse efter behov.

Opgaven ses nu for den studerende på oversigtssiden og i planen. I planen kan man se, at afleveringsopgaven er forberedelse.

Når den studerende åbner opgaven, kan filen Opgavens formål og metode, der blev markeret som Studerende kan se den, åbnes og læses. Skabelonen derimod kan åbnes og skrives i. For at gøre dette, skal den studerende vælge Besvar opgave.

I dette tilfælde er filen et Word-dokument, og den åbner derfor i en fane for sig i Word online. Den studerende kan nu skrive sin besvarelse og lukke fanen, når han/hun er færdig. brugerfladen ser nu således ud.

Den studerende kan åbne sin besvarelse igen for at redigere den ved at vælge Åbn. Opgavebeskrivelsen kan ses ved at vælge Vis opgavebeskrivelse i nederste højre hjørne. For at aflevere, skal den studerende blot vælge Send. Den blå firkant skifter til Sendt, og den studerende kan nu ikke længere redigere sit svar.

Underviseren kan nu se, at den studerende har sendt en besvarelse. Også underviseren kan tilgå afleveringsopgaven fra både oversigtssiden og planen. På oversigtssiden kan underviseren desuden se, hvor mange besvarelser, der er indsendt.

På forsiden af afleveringsopgaven kan underviseren se en liste over de studerende og se, hvem der har afleveret.

Underviseren kan nu åbne den studerendes besvarelse ved at vælge den studerendes række i oversigten. Besvarelsen åbnes i dette tilfælde i Word online, men til højre vil der være et Itslearning-panel, hvor underviseren kan arbejde med sin feedback og bedømmelse.

Under STATUS står besvarelsen til at være sendt. Underviseren kan her ændre til Fuldført eller ikke sendt. Vælges fuldført, er afleveringsopgaven afsluttet for denne studerende. Vælges derimod Ikke sendt, kan den studerende igen åbne sin besvarelse, redigere den og aflevere påny.

Under BEDØMMELSE kan underviseren bedømme opgaven efter den bedømmelsesskala, der er valgt under opsætningen af afleveringsopgaven. Her vil det være Godkendt/ikke godkendt.

Under FEEDBACK til [den studerendes fornavn) Kan der skrives en kommentar, tilføjes en på forhånd forberedt fil med feedback eller optages feedback. Under optagelse kan der vælges mellem lyd og video. Her vælges at optage et lydklip.

I feltet DISKUSSION kan du starte en dialog med den studerende. Det du skriver i feedback, kan den studerende ikke svare på. Diskussionsfeltet derimod åbner for, at den studerende kan svare.

Afslut ved at vælge Gem bedømmelse. Piletasterne i øverste venstre og højre hjørne af vinduet kan bruges til at bladre til forrige eller næste studerende. Ved krydset i øverste højre hjørne kan du lukke for bedømmelsesværktøjet.

På oversigten kan du nu se en opsummering af status. Den studerende får med det samme en besked om, at bedømmelse er tilgængelig, fordi resultater er aktiveret, og han/hun kan nu se følgende:

Gruppeaflevering med selvvalgte grupper

Her gennemgås, hvordan flowet på skift fra underviser til studerende i en selvvalgt gruppe og tilbage til underviseren kan se ud. I eksemplet har underviseren indstillet afleveringsopgaven således:

  • Synlig for studerende: Sat til perioden 13-01-2025 - 17-01-2025.
  • Deadline: 17-01-2025, 14:00 (inden for almindelig åbningstid), Luk efter deadline - aktiveret.
  • Forberedelse: Ikke aktiveret
  • Tildelt: Alle rummets deltagere
  • Bedømmelsesskala: Godkendt/ikke godkendt
  • Den studerendes egen bedømmelse og bedømmelse af medstuderende: Ikke aktiveret
  • Resultater: Aktiveret
  • Gruppeaktivitet: Aktiveret, drop-down menu sat til Brug grupper oprettet af de studerende
  • Anonym afsendelse: Ikke aktiveret
  • Ikke obligatorisk: Ikke aktiveret

Det afgørende for at få gruppeaflevering med selvvalgte grupper er de to indstillinger under Gruppeaktivitet. Opgavebeskrivelsen kan skrives i editoren eller vedhæftes som fil, som det er beskrevet længere oppe i denne vejledning.

Fra den studerendes brugerflade

Da deadline er i denne eller næste uge kan den studerende nu se afleveringsopgaver på rummets oversigt. De kan også se både dag og tidspunkt for deadline, og de kan åbne afleveringsopgaven ved at klikke på ikon eller navn for opgaven.

 

Fordi det er en gruppeaktivitet, hvor studerende selv vælger grupper, skal de studerende oprette gruppen for de kan besvare. En studerende fra gruuppen vælger Opret din gruppe i menuen i højre side. Derved åbnes et nyt vindue, hvor den studerende kan søge på sine medstuderende og vælge dem til gruppen og afslutte med Gem.

En af gruppens studerende vælger så at besvare opgave og besvarer på vegne af hele gruppen, enten i editoren eller ved at vedhæfte en fil. Nedenfor er der uploadet en billedfil.

Derefter vælges enten Gem som kladde, mens der arbejdes videre på besvarelsen, eller Send, når besvarelsen er færdig.

Underviseren kan nu se på rummets oversigt, at studerende har sendt en besvarelse. Når man  vælger opgaven, kan man se, hvem der har besvaret. Underviseren kan nu åbne besvarelserne, bedømme og give feedback. Feedback kan både gives i tekstfeltet (1) som vedhæftet fil (2) eller som optagelse af en mundtlig feedback (3), og hvis opgavebesvarelsen er vedhæftet som tekstfil i selve dokumentet. Kræver feedbacken, at de studerende skal genaflevere, så ændrer underviseren opgavens status til ikke sendt (4). Det giver den studerende en notifikation om, at der er kommet feedback. Ellers vælges den ønskede bedømmelse(5), og der afsluttes med Gem bedømmelse (6).

Hvis de studerende skulle rette i opgaven, får de besked herom, og de kan nu aflevere igen. Når de gør dette, får underviseren besked herom, ligesom ved den oprindelige aflevering og kan igen vælge enten at afslutte bedømmelsen eller sende yderligere feedback med ønske om en redigeret opgave. Sådan kan flowet fortsætte frem og tilbage så længe som man ønsker, indtil det afsluttes ved at underviseren gemmer bedømmelsen.

Afleveringsopgave med peer-feedback

Her ser du hvordan du bruger funktionen bedømmelse af medstuderende også kaldet peer-feedback. I eksemplet har underviseren indstillet afleveringsopgaven således:

  • Synlig for studerende: Aktiveret
  • Deadline: 17-01-2025, 12:00 (inden for almindelig åbningstid), Luk efter deadline - aktiveret.
  • Forberedelse: Ikke aktiveret
  • Tildelt: Der er valgt Skift og herefter er opgave kun tildelt nogle af deltagerne.
  • Bedømmelsesskala: Godkendt/ikke godkendt
  • Den studerendes egen bedømmelse og bedømmelse af medstuderende: Aktiveret
    • Skal bedømmes af medstuderende: Krydset af
    • Bedømmelser pr. studerende: 1
    • Aktiver anonym bedømmelse af medstuderende: Ikke krydset af
    • Skal bedømmes af den studerende selv: Ikke krydset af
  • Resultater: Aktiveret
  • Gruppeaktivitet: Ikke aktiveret
  • Anonym afsendelse: Ikke aktiveret
  • Ikke obligatorisk: Ikke aktiveret

Det væsentlige her er at aktivere den studerendes bedømmelse og bedømmelse af medstuderende og så indstille de muligheder, der fremkommer. Der skal være sat en deadline før bedømmelse af medstuderende kan aktiveres.

 

Opgavebeskrivelsen kan som ovenfor beskrevet indsættes som tekst i editoren eller som vedhæftet fil. Bedømmelse af medstuderende kan desværre ikke bruges, hvis de studerende indsendes som grupper. Du kan bruge bedømmelse af medstuderende til dels at dele feedback-byrden med dine studerende og til at højne de studerendes forståelse af opgavens kriterier.

Når deadline er udløbet, fordeles besvarelserne automatisk til bedømmelse, mellem de studerende, som har afleveret. Det er ikke muligt at angive en deadline for, hvornår de studerende skal være færdige med at bedømme hinandens opgaver, og derfor skal du skrive det eksplicit, for eksempel i selve opgavebeskrivelsen.

Fra den studerendes brugerflade

De studerende kan nu se på rummets oversigt, at der er kommet en opfølgningsopgave, de skal løse. De tilgår opgaven ved at klikke på opgavens titel eller ikon.

I første omgang skal opgaven besvares. Dette kan gøres i editoren eller som vedhæftet fil.

Den studerende her har skrevet besvarelsen i editoren og vedhæftet en billedfil. Derefter vælges send. Opgaven markeres ikke som afleveret før deadline er nået.

Efter deadline

Når deadline er udløbet fordeles de afleverede opgaver til peer-feedback mellem de studerende, der har afleveret. På oversigtssiden står nu teksten Bedøm medstuderende. Når den studerende åbner opgaven fremgår det, hvilke medstuderendes opgaver, der skal bedømmes, og hvem der skal bedømme den studerendes egen opgave. Den studerendes bedømmelsesbrugerflade er stort set mage til underviserens.

Fra underviserens brugerflade

På afleveringsopgaven kan underviseren følge bedømmelserne af de medstuderende. Underviseren kan se, at de studerende har bedømt hinanden. For hver studerende, kan man åbne den besvarelse denne har lavet og også se den peer feedback der er modtaget, og den der er givet.

Forrige Vejledning Rapporter
Næste Vejledning Opslag