English

VIA University College

Planer

Denne vejledning henvender sig primært til nye medarbejdere, der skal lære at bruge Planer i Itslearning, men den kan også bruges som opslagsværk for erfarne brugere, ligesom der tilføjes links til de enkelte uddannelsers retningslinjer for brug og opsætning af planer, efterhånden som disse bliver tilgængelige.

Introduktion

Når du åbner et rum i Itslearning, starter du op på rummets oversigtsside. Herfra kan du vælge en række forskellige redskaber på de faner, der findes øverst på siden. Den første fane er Oversigt, og lige til højre for den finder du fanen Planer.

Planer er et helt centralt redskab i Itslearning. Det er her, underviseren strukturerer undervisningsforløbet for de studerende, ved at vise dem, hvad de forventes at foretage sig optil, under og efter de enkelte undervisningsgange. Planer kan også bruges til at strukturere selvstudier og meget andet. Der kan til en plan knyttes dato, formål, ressourcer, afleveringsopgaver og meget mere, og planerne kan organiseres i emner. Denne vejledning giver en introduktion til de mest grundlæggende funktioner i Planer, men hvis du er ny bruger af Itslearning, skal du nok også gennemgå de øvrige vejledninger i kapitlet om Itslearning, da nogle elementer har egn selvstændige vejledninger, og fordi Planer er en integreret del af Itslearning som helhed og derfor også beskrives i deres sammenhæng med andre funktioner.

Visning af planer

Her finder du beskrivelser af, hvordan planer vises, samt tips og tricks til oprettelse af nye planer samt til brugen af emnets beskrivelsesfelt til generel information.

Ugens kommende planer vises på rummets oversigt. Her vises nu to planer og halvdelen af den tredje, med mulighed for at vælge “vis flere”.

Under fanen Planer kan man vælge mellem fem visninger: Aktuelle, Tidligere, Uden dato, Emner og Tabel

Fremhæv vigtige planer

Du kan fremhæve særligt vigtige planer på to måder. En plan, der helst skal ligge øverst på forsiden hele semesteret kan du datosætte til at dække hele perioden. Du kan også vælge én plan til at være fastgjort til rummet, dvs. at den er fastgjort til at vises på rummets oversigt øverst. Du fastgør en plan inde på selve planen ved at vælge de tre små prikker i øverste højre hjørne og derefter Føj plan til rumoversigt.

Hvis en anden plan allerede er fastgjort, får du nu mulighed for at erstatte den med den plan, du er i gang med at fastgøre.

Der kan kun være fastgjort en enket plan ad gangen, men som det fremgår ovenfor, behøver du ikke finde frem til den allerede fastgjorte plan for at frigøre den, før du kan fastgøre en ny. Det klarer systemet for dig.

Aktuelle

Planer med en dato, som ligger i fremtiden, vil vises under fanen “Aktuelle”.

Herunder ligger kommende planer kronologisk med den først kommende øverst. Planerne vises på tværs af rummets emner, men emnerne kan ses efter planens titel. Hvert emne har en farve. 

Tidligere

Planer med en dato i fortiden vises under fanen “Tidligere”.

Planerne vises i omvendt kronologisk rækkefølge og på tværs af emner med den seneste plan øverst. 

Uden dato

Planer uden en dato placeres i denne visning. Det kan fx være planer med generel info, som er gældende igennem hele semesteret og som ikke skal kobles på en begivenhed i kalenderen. 

Man kan rykke rundt på rækkefølgen af planerne ved at trække i de seks små prikker i venstre side af planen. Rækkefølgen gælder for alle rummets deltagere.

Emne

I denne visning organiseres planerne i emner.

Man kan ændre rækkefølgen af emnerne ved at trække i de seks små prikker i venstre side af planen. Rækkefølgen gælder for alle rummets deltagere.

Tabel

Her kan du få et overblik over alle planerne og hurtigt lave rettelser i de enkelte planer. Du finder vælger tabelvisning øverst til højre.

Planerne vises her efter den rækkefølge, emnerne står i under Emnefanen, og de enkelte planer i emnerne står i den rækkefølge, der er valgt under det enkelte emne.

  1. Man kan vælge at filtrere, så der kun vises et enkelt emne ved at vælge den lille pil ud for Alle: Emne, vælge det ønskede emne og slutte af med Anvend.
  2. Man kan også vælge at ændre tabellayout fra at vise en række pr. plan til at vise en række pr. emne. Vælg blot Emne i stedet for Planer.

I tabelvisningen for Emne vise planerne som en liste af links i højre kolonne, og de relevante felter vises som kolonner. Se f.eks. nedenstående eksempel. Bemærk, at man fra denne visning kan oprette nye planer, hvilket gør visningen til et glimrende værktøj under planlægningen af undervisningsforløb.

Oprettelse af nye planer

Du kan oprette en ny plan flere steder i visningen af planer. Det første sted er umiddelbart når du har valgt fanen Planer. Hvis der endnu ingen planer (eller hvis der ikke er planer i kategorien Aktuelle), vil du kunne vælge Opret plan via et link midt på siden.

Hvis der allerede er planer vil du for fanerne Aktuelle, Tidligere og Uden dato kunne vælge Opret plan på den grønne knap øverst til venstre.

Under fanen Emne er den grønne knap dedikeret til at oprette nye emner. Hvis du vil oprette en plan under et bestemt emne, skal du derfor vælge dette emne, og på emnets side er den grønne knap nu igen til oprettelse af nye planer.

Du kan også oprette planer fra tabelvisningen. Når det er tabelvisningen for Planer, er det igen den grønne knap, der skal bruges. Hvis du er i tabelvisningen for Emne, sidder Opret plan i højre kolonne under eventuelle links til allerede oprettede planer. Se mere herom ovenfor i gennemgangen af tabelvisningen.

Anbefaling

Hvis du opretter en ny plan i visningen Aktuelle, Tidligere eller Uden dato skal du angive, hvilket emne planen hører under. Glemmer du at gøre dette, vil ressourcer, som du tilføjer til planen ikke blive gemt i den mappe under fanen Ressourcer, som hører til emnet.

Vi anbefaler derfor, at du opretter planer under visningen Emne eller i Emnevisningen i Tabel. Når du opretter planen fra et givent emne, vil den nye plan automatisk få dette emne tilknyttet, og ressourcefiler placeres korrekt.

Uanset hvorfra du opretter nye planer, vil de automatisk blive vist under enten Aktuelle, Tidligere eller Uden dato og under Emne.

Datoer

Det er vigtigt, at der er koblet datoer til planerne. Heldigvis kan du tilknytte en dato direkte fra allerede oprettede skemabrikker i kalenderen.

Skemabrikker fra VIAs skemasystem Untis bliver automatisk overført som begivenheder i Itslearning. Disse kan kun rettes af din uddannelses skemalægger.

Hvis du vil rammesætte ikke skemalagt undervisning, kan du selv oprette ekstra begivenheder direkte i Itslearning. Dette gøres på rummets oversigtsside til højre. Disse begivenheder vil ikke fremgå i Webuntis.

Når begivenheden er oprettet, kan den kobles til en lektion i rummets undervisningsplan. Så kan de studerende finde lektionen direkte fra kalenderen.

Nedenfor ser du, hvordan du tilknytter en dato til en plan enten manuelt eller via en allerede oprettet skemabrik.

Tilføj dato ud fra allerede oprettede skemabrikker

 Åben den plan du vil tilføje en dato for og klik på Tilføj dato.

  1. Klik på datofeltet ud for Starter, og brug pilene til at bladre frem til den ønskede måned.
  2. Datoer, hvor der er kalenderbegivenheder, er markeret med blå.

Vælg en dato. Nu vises de begivenheder, der er den dag.

 

Vælg hvilken eller hvilke begivenhed(er), du vil knytte til din plan ved at markere dem.

Ved at markere flere begivenheder, kan du knytte flere begivenheder til din plan, fx hvis den samme plan skal bruges flere gange. Ved at sætte forskellig start- og slutdato ved Tilføj dato kan du se alle begivenheder for den valgte periode.  

Tilføj dato manuelt

 Åben den plan du vil tilføje en dato for og klik på Tilføj dato.

  1. Vælg det lille kalendersymbol ud for Starter.
  2. Vælg dato. 
  3. Klik på Indstil tid.
  1. Angiv tidspunkt
  2. Gør det samme ud for “Stopper”

Vær opmærksom på at datoen ud for Stopper skal være samme dag eller senere end datoen ud for Starter. Afslut ved at vælge Gem.

Billeder

For at gøre planerne mere visuelle, er der mulighed for at tilføje et billede til hver enkelt plan. Du kan tilføje et billede til din plan ved at klikke på Tilføj billede.

Vælg billedet fra dine arkiver, sådan som du normalt vælger filer. Nu sættes billedet ind. Det beskæres automatisk, så det er bedst at vælge billeder, hvor det væsentlige indhold er nogenlunde centreret.

Hvis du vil fjerne billedet igen, skal du blot vælge Fjern billede, der dukker op der, hvor knappen til Tilføj billede var før.

 

Gode råd om brugen af billeder

Billedestørrelse

Vi anbefaler at bruge horisontale billeder med 3:2-format. Billeder skaleres ikke automatisk, men justeres så de passer til billedboksen. Hvis du lægger et billede op i portrætformat, vil størrelsesforholdet bevares, men billedet vil blive tilpasset, og top og bund vil beskæres.

Brug billeder efter undervisningstype

Vælg billeder til dine planer efter undervisningstype, fx ét billede til holdundervisning, ét billede til gruppearbejde, ét billede til laboratorieøvelser osv. På den måde vil de studerende hurtigt få et overblik over, hvilken undervisningstype de enkelte undervisningsgange er. 

Brug samme billede til alle planer i et emne

Ved at lade det samme billede gå igen på de planer, der tilhører det samme emne, kan det give den studerende et bedre overblik, når planerne ses under "Aktuelle", "Tidligere" og “Uden dato”

Lav en fælles billedmappe

Ved at lave en fælles billedmappe på tværs af uddannelsen, kan det lette den enkelte undervisers arbejde med at finde billeder selv. Bliv enige om de billeder I ønsker at bruge og læg dem i en fællesmappe i jeres Medarbejderzone på Teams, så alle kan tilgå og tilføje billeder nemt.

Brug billeder fra din PowerPoint

Hvis du anvender PowerPoints med billeder i din undervisning, kan du tilføje nogle af de samme billeder til dine planer. Ved at bruge genkendelige billeder, kan de studerende nemmere huske hvad undervisningen handlede om.

Flyt din plan fra et emne til et andet

Hvis du har en plan åben og ønsker at flytte den fra det allerede valgte emne til et andet, gøres det let i tre trin.

  1. Klik på krydset ud for emnet for at fjerne planen fra emnet.

Vælg nu Tilføj emne.

Vælg det emne, du vil flytte planen til. Du kan enten tilføje planen til et af dine eksisterende emner, eller du kan oprette et nyt emne og tilføje planen til det nye emne. Afslut med Gem.

Når du har tilføjet planen til et andet emne, vil planen flyttes fra det oprindelige emne til det emne, du har føjet planen til. 

Placering af generel information

Der er flere muligheder for placering af generel information

  1. Lav et opslag i oversigten, som de studerende vil se, når de starter på semesteret/modulet. Denne placering egner sig godt til generel information, der er mest relevant ved semesterstart.
  2. Brug beskrivelsesfeltet under hvert emne. Denne placering egner sig til generel information om det pågældende emne.
  3. Lav et emne, hvor du enten bruger det overordnede beskrivelsesfelt og/eller laver planer, hvori du placerer generel information. Denne model er god til større mængder generel information, der er relevant for hele læringsrummet.
  4. Opret én plan til generel information, som du tilføjer en dato, der løber fra lige før semesteret/modulet starter til lige efter semesteret/modulet slutter, fx 25/8-22 til 1/2-23. Det vil gøre, at planen altid ligger øverst på forsiden samt under Aktuelle. Denne placering er godt til mindre mængde genrel information, som skal være let tilgængeligt gennem hele semesteret, f.eks. et link til online undervisning.

Billederne nedenfor viser, hvordan de fire forskellige placeringer ser ud. De to sidste billeder er hhv. set fra fanen Oversigt og fanen Planer for placeringen under pkt. 4.

Planer som e-læringsmateriale (uden dato)

Det er muligt at indrette et rum i Itslearning sådan, at der under Planer kun vises to kategorier Emne og Alle planer i stedet for de fire kategorier Aktuelle, Tidligere, Uden dato og Emne. Dette gøres ved at fjerne muligheden for at tilføje dato til planerne, og dermed fjernes også muligheden for at kunne koble planerne til begivenheder i kalenderen. 

Det er derfor mest relevant at bruge, hvis planerne skal bruges som e-læring, hvor planerne ikke skal kobles til en bestemt dag.

Tilgå det rum, hvori du vil lave planer som e-læringsmateriale

  1. Vælg fanen Planer.
  2. Klik på de tre prikker i højre hjørne.
  3. Klik på Indstillinger for planer
  1. Vælg, at Dato kan ses af ingen. 
  2. Klik Gem

Nu har du fjernet muligheden for at tilføje dato til dine planer, og derfor organiseres planerne nu blot i to kategorier: Emne og Alle planer.

Forrige Vejledning Kopier emner og planer
Næste Vejledning Rum