Denne vejledning retter sig imod brugere af DocuNote. Det beskrives i vejledningen, hvordan sager flyttes i DocuNote.
Trin 1: Fremsøgning af sager
- Ved hjælp af søgefunktionen i DocuNote fremsøges de sager, du ønsker at flytte:
Du kan kun flytte sager til én ny placering (arkivskab/forretningsområde) ad gangen, så du bør lave din søgning således, at de sager, du søger frem, skal ende med at ligge det samme sted i DocuNote. Hvis du ikke kan lave en søgning, der rammer præcis de sager, du ønsker at flytte, kan du under punkt 2 se, hvordan du kan markere de sager, du gerne vil flytte til den nye placering.
Trin 2: Markering af de sager, der skal flyttes
- Hvis din søgning indeholder flere sager end de ønskede sager, kan du markere de sager, du ønsker at flytte ved at holde ’CTRL’-knappen nede og klikke på de sager, du ønsker at flytte.
- Hvis du ønsker at flytte alle sagerne, klikker du på den øverste sag, holde ’SHIFT’ nede og klikker på den nederste sag.
Trin 3: Flytning af sager
- Når du har markeret den/de sager, du ønsker at flytte, skal du højreklikke på én af de markerede sager og vælge ’Andre funktioner’ -> ’Flyt til placering’.
I det følgende pop-up vindue skal du vælge den nye placering af sagen/sagerne:
- Find og marker den ønskede, nye placering af sagerne,
- Klik på ’Flyt’.
Herefter skulle sagen/sagerne gerne ligge på den ønskede placering.