English

VIA University College

Journalisering fra Outlook til DocuNote

Denne vejledning henvender sig til brugere af DocuNote. Det beskrives, hvordan man journaliserer elementer fra Outlook til DocuNote.

I det følgende beskrives to forskellige metoder til arkivering af elementer fra Outlook til DocuNote.

I DocuNote er der mulighed for at arkivere mange mails (eller dokumenter) på én gang. Forudsætningen er, at de mails/dokumenter, der ønskes arkiveret, skal placeres det samme sted i DocuNote - altså i den samme sag eller dokumentmappe i en sag.

Metode 1: Gem i DocuNote fra Outlook

  • Start i Outlook.
  • Markér den/de mail(s), der skal gemmes i DocuNote.
  • Klik på 'Gem i DocuNote'

Når du har klikket på Gem i DocuNote, åbnes den nedenstående dialogboks

  1. Vælg den sag (eller dokumentmappe i en sag), som den/de importerede mail(s) skal placeres i, ved at sætte flueben ved sagen eller mappen i sagstræet
  2. Klik på 'Næste'

Herefter åbnes den nedenstående dialogboks.

  1. Udfyld dokumentkategori og dokumenttype (hvis de ikke allerede er korrekt udfyldt).
  2. Redigér evt. egenskaberne for de enkelte dokumenter/mails.
  3. Klik på Gem for at arkivere den/de valgte mail(s) i DocuNote. (Hvis du samtidig ønsker at slette den/de pågældende mails fra Outlook, kan du klikke på Gem og slet.)
  • Herefter skulle du gerne kunne genfinde dine mails i DocuNote.

Hvis mailen indeholder vedhæftede dokumenter, har du også mulighed for at vælge,

  1. om vedhæftningerne skal arkiveres i DocuNote,
  2. hvilke vedhæftninger, der skal arkiveres,
  3. og hvor de enkelte vedhæftninger skal arkiveres.

Metode 2: Arkivering af mails vha. ’drag & drop’

I DocuNote er der også mulighed for at arkivere mails og dokumenter vha. ’drag & drop’, altså ved at trække dokumenterne ind i DocuNote med musen.
I dette tilfælde, hvor det handler om arkivering af mails, er det en forudsætning, at både Outlook og DocuNote er åbne og tilgængelige på samme tid.

  • Start med at åbne den sag (eller dokumentmappe i en sag) i DocuNote, hvor du ønsker at gemme dine mails.
  • Skift derefter til Outlook og markér den/de mails, der skal gemmes i DocuNote.
  • Klik på den/de markerede mails og træk dem ind i sagen eller dokumentmappen i DocuNote.

Herefter åbnes den nedenstående dialogboks.

  1. Udfyld dokumentkategori og dokumenttype (hvis de ikke allerede er korrekt udfyldt)
  2. Redigér evt. egenskaberne for de enkelte dokumenter/mails.
  3. Klik på Importer for at arkivere de ønskede mails i DocuNote.
  • Herefter skulle du gerne kunne genfinde dine mails i DocuNote.
Forrige Vejledning Oprettelse af dokumenter i DocuNote
Næste Vejledning Journalisering fra Teams-site til DocuNote