English

VIA University College

Målgruppestyring i Umbraco

Denne vejledning henvender sig til alle redaktører på MitVIA og forklarer hvordan målgruppestyring på MitVIA fungerer for henholdsvis fællesredaktører og uddannelses-/campusredaktører.

For dig som fællesredaktører

Sådan målgruppestyrer du indhold

Når du skal målgruppestyre noget indhold på MitVIA, bruger du fanen ‘Målgruppestyring’:

Når du vælger tilføj, kommer der en dialogboks frem med en liste over vores målgrupper - alle vores uddannelser og campusser:

Vælg den/de uddannelser/campusser, som du skal målgruppestyre indholdet til, så det lille flueben kommer frem:

Slut af med at vælge Indsend.

Målgruppestyring til udbud og adresser

Målgruppestyrer du noget i Umbraco; en side, et modul eller et element til ét eller flere udbud på en uddannelse, men IKKE alle udbud, er det vigtigt, at du tilføjer både “hoved”-uddannelsen og de udbud, som siden skal vises for.

Eksempler:

  • Indhold skal kun ses af Læreruddannelsen i Aarhus.
    • Målgruppestyring: “Læreruddannelsen og HF” + “Læreruddannelsen Aarhus C”.
  • Indhold skal kun ses af Sønderport 10, Grenå.
    • Målgruppestyring: “Aarhus C” + “Sønderport 10, Grenå”.

Hvis du kun vælger udbuddet eller adressen, bliver indholdet IKKE vist.

Hvis du kun vælger “hoved”-uddannelsen, bliver indholdet vist for alle uddannelsens udbud.

Målgruppestyring på sideniveau

På sideniveau bruger du fanen ’målgruppestyring’, hvor du kan udvælge hvilke uddannelser, der skal se den pågældende side. Skal alle kunne se siden, skal du ikke målgruppestyre siden, og du kan blot se bort fra denne fane.

Husk:

  • Hvis du målgruppestyrer en side, er det vigtigt, at du linker korrekt til siden fra dens overside. Bruger du fx en knap til at linke til din målgruppestyrede side, er det vigtigt, at knappen på oversiden er målgruppestyret til de samme målgrupper.
Målgruppestyring på modulniveau

Når du skal målgruppestyre et modul, skal du bruge fanen ’målgruppestyring’, hvor du kan udvælge hvilke uddannelser, udbud, campusser eller adresser, der skal se det pågældende modul.

I mange tilfælde behøver du ikke at målgruppestyre på modulniveau, da modulet først bliver vist på en side, når du tilføjer og evt. målgruppestyrer et element i modulet.

Det betyder, at din uddannelse/campus først kan se det pågældende modul, når du enten indsætter indhold i et uddannelses-/campus-/udbuds-/adressespecifikt tekstfelt, eller hvis du tilføjer et element i et modul til din uddannelse/campus.

Eksempel:

På praktiksiden ligger der et kortmodul, som ikke er målgruppestyret. Modulet har titlen ‘Praktikhåndbog’.

I kortmodulet ligger der 6 kort. Hvert element er målgruppestyret til en specifik uddannelse. Derfor vil det kun være disse uddannelser/udbud, som kan se kortmodulet. Ingen andre uddannelser kan se kortmodulet.

Et af kortene i kortmodulet hedder fx ‘Socialrådgiveruddannelsen’. Vælger man på kortet og går til målgruppestyring, kan du se, at kortet er målgruppestyret til socialrådgiveruddannelsen:

Målgruppestyring på elementniveau

Du kan ligeledes målgruppestyre et element ved at bruge fanen ’målgruppestyring’, hvor du kan udvælge hvilke uddannelser, udbud, campusser eller adresser, der skal se det pågældende element.

For dig som uddannelses/campusredaktører

Sådan målgruppestyrer du indhold

Opretter du nye elementer på en side, bliver det automatisk målgruppestyret til hele din uddannelse/campus (dvs. ALLE udbud eller ALLE adresser).

Du skal derfor altid gå ind på fanen ‘målgruppestyring’ og fjerner de udbud/adresser, som ikke skal se det element, som du har oprettet.

Se eksempel herunder, hvor der redigeres som uddannelsesredaktør for sygeplejerskeuddannelsen:

Jeg ønsker at lave et harmonikapunkt, som kun er for Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens.

  1. Åbn harmonikamodulet og tilføj det nye harmonikapunkt.
  1. Udfyld titel.
  2. Udfyld tekst i udbudsfeltet.

Husk at vælge det korrekte udbud i dropdownmenuen.

  1. Åbn harmonikamodulet igen og åbn det nye harmonikapunkt. Vælg fanen ‘målgruppestyring’.
  1. Fjern alle udbud undtagen Sygeplejerskeuddannelsen Horsens. TIlbage skal du have ‘hoveduddannelsen’, som i dette eksempel er ‘Sygeplejerskeuddannelsen alle udbud’ og ‘Sygeplejerskeuddannelsen Horsens’.
  1. Vælg indsæt og slut af med ‘Gem og udgiv’.
Forrige Vejledning Moduler i Umbraco
Næste Vejledning Fejlsøgning i Umbraco