Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen AMED
AMED er en international database inden for fagområderne komplementær medicin, ergo- og fysioterapi, rehabilitering og palliativ pleje.
Artiklernes udgivelsesår strækker sig fra 1985, hvoraf alle artikler fra 1995 og frem har abstracts. Søgesproget er engelsk. Du har mulighed for at lave en søgeprofil og gemme dine søgninger i AMED.
Søgning - advanced search
Dette afsnit viser, hvordan du foretager en avanceret søgning i AMED ved hjælp af teknikkerne AND, OR eller NOT.
Select at Field: Du kan vælge, hvor dine søgeord skal optræde i posterne. For eksempel: AB = Abstract eller SU Subject

Opbyg søgningen ved at bruge relevant søgeteknik:
Trunkering gør det muligt at finde forskellige endelser og stavemåder på søgeord. Eksempelvis resulterer: manage* i manage, managed og managing.
Frasesøgning gøres ved at sætte et eller flere søgeord i citationstegn, hvorved man finder artikler, hvor søgeordet optræder præcis som skrevet.
AND: Fx: Palliative AND Pain finder artikler, hvor begge søgeord optræder
OR: Fx: Palliative OR dying finder artikler, der indeholder mindst ét af de valgte søgeord-
NOT: Palliative NOT women finder artikler, der indeholder det første søgeord, men undlader at finde artikler hvor det efterfølgende ord, women, også optræder
Muligheder i den fundne post
Når du åbner den fundne post kan du se artiklens emneord og abstract.
Under ikonerne i højre side har du mulighed for at downloade, dele og gemme referencen i din AMED-profil.
Klik på Access options for at få adgang til hele artiklen.

[email protected]
Brug for mere hjælp? Kontakt: Tine Furbo Lind,Revideret februar 2025