English

VIA University College

APA PsycInfo

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen APA PsycInfo.

Om APA PsycInfo

APA PsycInfo er en elektronisk bibliografisk database, der leverer abstracts og citater til videnskabelig litteratur inden for adfærds- og samfundsvidenskab.
Foruden artikler finder du bøger/bogkapitler og afhandlinger fra mere end 50 lande, udgivet på 30 sprog.
Basen indeholder 5,7 millioner poster fra 2400  peer-reviewede tidsskrifter. American Psychological Association står bag ressourcen.

Adgang

Adgang til APA PsycInfo (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Søgefelter og boolske operatorer

Du kan vælge at søge bredt eller afgrænse din søgning til specifikke felter ved brug af All fields drop-down menu. F.eks. kan du søge alene på ord i titlen eller i abstract...

Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende operatorerne AND, OR, NOT

AND finder artikler, der indeholder alle de udvalgte søgeord f.eks. coercion AND mental disorders

OR finder artikler, der indeholder mindst ét af de udvalgte søgeord f.eks. coercion OR "involuntary treatment"

NOT udelader et element fra søgeresultatet f.eks. coercion NOT mental disorders

Trunkering

Du kan udvide din søgning så du søger på forskellige endelser af et ord ved brug af trunkering med *.

Nurs* søger på ord der starter med nurs: nurse, nurses, nursing.

APA Thesaurus of psychological index terms

Et antal index termer tilknyttes dokumentet for at beskrive dets indhold, og udvælges fra en præ-defineret emneordsliste af kontrollerede emneord.  Brug APA Thesaurus til finde (og få defineret) Index termer.

Emnerne dysfori, melankoli og depression kan alle søges med Indextermen "Major Depression", da dokumenter omhandlende dysfori tildeles index termen Major depression.

Studiedesign & forskningsmetode

Du kan afgrænse din søgning med Methodology-filteret. Her kan du f.eks. vælge "Systematic reviews" eller "Focus group".

Adgang til fulltext
  1. For at få adgang til fulltext artiklen, skal du følge linket Access Options. Her får du svar på, om der er åben adgang eller du skal bestille artiklen via fjernlån.

Kombinér søgninger

Når du har udført søgninger kan de genfindes og kombineres under
1. Recent activities (venstremenuen).
2. Når du vinger en/to/flere søgninger af  kommer ”pilen” frem
3. Pilen anvendes til at sammensætte søgninger.

Gem artikler, søgninger og projekter

Du kan gratis oprette en bruger konto under Sign In og bruge den til alle EBSCO databaser. 

1. Gem resultater ved at vælge flag-konet.
2. Føj resultater til Projektmappe.

Fra My Dashboard i venstremenuen, kan du hente, dele og exportere gemte artikler videre til referencehåndteringsprogrammer såsom Zotero eller Mendeley.

Du kan gemme søgninger udført med Advanced search, når du er logget ind. Du gemmer søgninger fra søgeresultat visningen.
Vælg Save under ikonet med tre prikker (øverst til højre).
Nu kan du gentage søgningen fra Saved search i My dashboard.

Hold dig opdateret (e-mail alerts)

Hvis du gerne vil modtage mail med nye artikler inden for et emne, kan du gemme en søge-alert.  

Opret en alert fra dit søgeresultat, ved at vælge de tre prikker til højre. Du skal herefter vælge hvor ofte du ønsker en mail med nye artikler der matcher din søgning.

Brug for mere hjælp? Kontakt: Maria Viftrup Schneider, [email protected]
Revideret feb 2025

Forrige Vejledning AMED - The Allied Complementary Medicine Database
Næste Vejledning Bibliotek.dk