English

VIA University College

Anbefalinger til valg af mobiltelefon

Denne vejledning henvender sig til alle medarbejdere i VIA og giver anbefalinger til valg af mobiltelefon.

Valg af mobiltelefon

VIA indkøber mobiltelefoner efter Staten og Kommunernes Indkøbsservice aftaler (SKI-aftaler). Det betyder, at valget af mobiltelefon skal ske mellem de typer og fabrikater, som findes på aftalen.

Udvalget af tilgængelige mobiler vil variere alt efter, hvilke telefoner leverandøren kan udbyde samt har på lager. Vi bestræber os på at have en liste med forskellige prisklasser og forskellige niveauer af mobiler.

Udgangspunktet for valg af telefon er, at det skal være et værktøj, der passer til arbejdsfunktionen. Der er flere ting, der kan spille ind her. Væsentlige punkter er ofte:

  • Skal telefonen synkronisere med VIAmail og kalender?
  • Hvor stor kapacitet har telefonens batteri / hvor tit skal det lades op?
  • Har telefonen et fornuftigt display og tastatur?
  • Skal telefonen have GPS eller lignende features?

Telefoni alene

Hvis behovet alene er at kunne ringe og sms’e, anbefales den billigste telefon under VIAs aftale.

Synkronisering af mail og kalender

Hvis behovet desuden er at synkronisere mail og kalender, skal der måske en lidt kraftigere eller mere avanceret smartphone til. Der er mulighed for at vælge mellem to platforme. Udfold nedenstående elementer for at læse om platformene.

Android

Den mest udbredte platform på mobiltelefoner – også i VIA. Android understøtter de mest gængse apps.

iOS

Apples platform til deres egne iPhones. VIAs aftale omfatter flere af de nyere modeller.

Alle telefonerne i VIAs aftale kan håndtere mail- og kalendersynkronisering, og derfor anbefales blot den billigste telefon, der opfylder eventuelle, andre behov.

Batterikapacitet

Hvis der lægges vægt på, at telefonen skal bruge så lidt strøm som muligt, så er der mange faktorer der spiller ind. bl.a. at jo større skærm og jo flere features, man vil have, jo mere strøm bruger telefonen. Når det er sagt, så er det mindst lige så afgørende, at man kun har de features slået til, som man rent faktisk har brug for. Fx kan forskellige sensorer ofte slås fra, lysstyrken på skærmen reduceres, apps kan afinstalleres, osv. Der henvises til Internettet for mere specifikke anbefalinger for de konkrete telefoner.

Fuld smartphone funktionalitet

Hvis man har behov for både mail- og kalendersynkronisering og flere andre features, kan man overveje de dyrere modeller under aftalen. Det anbefales dog at vælge den mindste / billigste model, der opfylder ens behov – ikke kun pga. pris, men også fordi det mindsker behovet for opladninger.

Smartphones stiller større krav til brugeren om at sætte sig ind i de mange funktioner, som telefonerne har, og man må under alle omstændigheder forvente, at smartphones skal oplades dagligt.

Da smartphones generelt har store skærme, bør der ligeledes købes covers, der kan hjælpe til at beskytte mobilen fysisk.

Forrige Vejledning Opsætning af Apple iPhone serien
Næste Vejledning Opsætning af Samsung serien