English

VIA University College

Fremmøde

Denne vejledning henvender sig til undervisere og øvrige medarbejdere, der vil arbejde med registrering af fremmøde for de studerende.

I VIA er der nogle uddannelser der bruger fremmøderegistrering.  Hvad der registreres, for eksempel om studerende kommer 10 minutter for sent, hvilket konsekvenser fravær har, og hvordan indsamlingen af registreringer foregår, det bestemmer uddannelsen.

Registreringen laves i et learning, og det kræver at fremmøde først er aktiveret for rummet. Hvis fremmøde registreringen allerede er aktiveret, for eksempel af en koordinator, kan dette første afsnit springes over.

Aktiver fremmøde i rummet

Aktivering af fremmøde gælder hele rummet, det er derfor vigtigt, at alle rummets undervisere er enige om at bruge dette værktøj, før det slås til.

Vælg det rum, hvor fremmøde skal aktiveres. Vælg de tre prikker øverst til højre, og vælg indstillinger.

 

Vælg Funktioner og egenskaber for rum.

Under Funktioner sættes flueben i Fremmøderapportering. Hvis underviserne skal kunne give de studerende mulighed for selv at registrere sig, skal der også sættes flueben under fremmøde rapportering.

Husk at vælge Gem. Fremmøde er nu aktiveret for alle lektioner (kaldet 'begivenheder') i rummet.

Lektioner, som du ikke registrerer fremmøde i, tæller ikke med i det samlede fravær.

Registrering af fremmøde

Fremmøderegistreringen kendes ved det lille ur-ikon, som ses ud fra hver begivenhed på rummets oversigt.

Du kan først begynde at registrere 5 minutter inden lektionen begynder. Underviseren kan vælge selv at registrere fravær, eller de studerende kan selv registrere fremmøde. Begge scenarier er beskrevet nedenfor. Underviseren skal vælge én af de to muligheder for hver begivenhed. De kan ikke kombineres.

Underviseren registrerer fremmøde

For at registrere fremmøde, skal du vælge det lille ur-ikon. Fjern fluebenet ud for de studerende, der ikke er til stede. Angiv eventuelt et lavere antal minutter, hvis den studerende ikke har været fraværende hele lektionen. Og vælg Gem. Det er vigtigt, at du husker også at registrere sig bare vælge gem, når alle er til stede.

Det er vigtigt for pålideligheden af fraværsregistrering, at du husker også at registrere, når alle er til stede. Så kan du bare vælge Gem, uden at fjerne nogen flueben.

De studerende registrerer selv fremmøde

Det er kun muligt for de studerende selv at registrere fremmøde, mens lektionen er aktiv. Underviseren vælger også her det lille ur-ikon, men vælger nu Åbn selvregistrering i øverste højre hjørne.

Det skal bekræftes, at underviseren ønsker at åbne selvregistrering, da det sletter de registreringer af fravær, som underviseren selv måtte have lavet inden da.

Nu åbnes en ny fane med en firecifret kode. Koden udskiftes hvert 30. sekund og indtil den deles, er det kun underviseren, der kan se den.

De studerende skal nu åbne Itslearning og åbne lektionen i kalenderen eller på rummets oversigt. Herunder vises de studerendes brugerflade. De skal åbne selvregistrering ved at vælge klokkeslettet for den pågældende lektions start.

Underviseren skal nu dele koden med de studerende enten ved at sige den højt eller dele skærmen med koden. De studerende vælger Registrer tilstedeværelse og derefter indtaster de den firecifrede kode.

Når alle fremmødte har registreret sig, vælger underviseren at lukke selvreguleringen ved at lukke fanebladet med koden og derefter Luk selvregulering.

Du kan senere ændre de studerendes registrering. Det gør du ved at vælge ur-ikonet og lave de nødvendige ændringer. Slut af med at vælge Gem.

Overblik over fremmøderegistrering

Hvis du vil se overblik over registreringer for hele holdet eller for enkelte studerende, eller hvis du vil ændre det du tidligere har registreret fortidligere lektioner, så skal du på rummets oversigtsside vælge Rapporter.

Vælg Fremmøde.

Her ses fravær for de enkelte studerende. Der er her forskellige muligheder.

  1. Vælg en studerende for at se detaljer.
  2. Ændre status for et felt. Der kan vælges mellem Ikke angivet, Til stede og Fraværende.
  3. Ved fravær ændre antal minutters fravær.
  4. Fjerne registrering for hele lektioner.
  5. Registrere fremmøde. (Der kan dog ikke registreres  for fremtidige lektioner.)

De studerende kan under deres profilbillede og punktet Fremmøde selv se hvad Der er registreret om dem i deres rum.

Forrige Vejledning Test og quiz
Næste Vejledning Grupper