Denne guide er til dig, der er studerende og medarbejder, og har brug for adgang på VIAs adresser uden for normal åbningstid og lynhurtigt logge ind på VIAs kopimaskiner og printere.
Alt, hvad der kræves, er at tilknytte en chip(kort eller brik), som vi i daglig tale kalder VIAchip.
Læs med her og se, hvordan du gør det.
Du tilknytter selv den chip, du vil bruge som din VIAchip.
Du kan oprette din VIAchip med enten et chipkort eller en nøglebrik, du allerede har, som f.eks. Rejsekort eller kreditkort.
Hvis du allerede bruger en nøglebrik andre steder, er det sandsynligt, at den også kan bruges som din VIAchip. Hvis du er usikker på, om dit chipkort eller nøglebrik kan bruges som VIAchip, prøve at scanne det ved kopimaskinen. Hvis kopimaskinen reagerer, når du scanner chippen, kan den bruges som din VIAchip.
Ved scanningen registreres chippenes unikke ID. Løsningen læser ikke andre oplysninger fra f.eks. kreditkort.
OBS! Mobiltelefoner kan ikke bruges som VIAchip, da chipkoden i mobiltelefoner ændres løbende.
Hvis du ikke allerede har en chip eller ikke ønsker at bruge din egen, som VIAchip, har du mulighed for at rekvirere en nøglebrik i VIAs butikker/VIA Service/VIAs receptioner.
Du kan roligt bruge f.eks. kreditkort. Ved scanningen registreres kun chippenes unikke ID. Løsningen læser ikke andre oplysninger fra chippen.
Når du scanner din chip første gang, vises en login-side på kopimaskinens skærm.
Indtast dit VIAlogin, og chippen knyttes til din profil, hvilket gør den til din VIAchip.
Ved registrering af din chip på en kopimaskine bruger du dit VIAlogin.
Da det ikke er muligt at se den indtastede adgangskode på maskinens skærm, er det vigtigt at være opmærksom på de enkelte karakterer/tegn, mens de indtastes.
Det kræver præcision for ikke at ramme omkringliggende karakterer/tegn.
Du kan til enhver tid registrere en anden chip som din VIAchip, så længe den ikke allerede er tilknyttet en anden bruger i VIA.
Registreringen træder i kraft inden for få minutter, og den chip, der tidligere blev brugt, kan ikke længere benyttes.
Hvis du mister din VIAchip, er dette en hurtig måde at sikre, at den ikke misbruges.
For adgang til VIAs adresser bruger du din VIAchip sammen med din pinkode.
Du opretter og ændrer din pinkode på mit.via.dk. Log ind på siden og klik derefter på Min profil.
Under Selvbetjening skal du klikke på Vælg pinkode til VIA adgangskort.
Du kan læse mere information omkring de specifikke lokale adgangsforhold på mit.via.dk.
BEMÆRK! Du skal være tilsluttet VIA's netværk for at kunne få adgang til siden til oprettelse eller ændring af pinkode af sikkerhedsmæssige årsager.