English

VIA University College

Word referencehåndtering med MAC

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der ønsker at få mere viden om referencehåndtering i Word. Eksemplerne i vejledningen er lavet efter APA standarden, 7. udgave.

Du finder VIA Biblioteks APA Guide her

Expand or collapse content Sådan starter du referencefunktionen i Word

Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs i processen.

  1. Åbn et Word-dokument og klik på Referencer i menulinjen.
  2. Vælg standarden APA eller en anden standard alt efter, hvilken der anbefales på din uddannelse. Standarden bestemmer, hvordan referencelisten og henvisningerne skal udformes.

Vær opmærksom på, at Word anvender APA, 6. udgave, APA udkom i en 7. udgave i 2019. Du udfylder blot felterne efter reglerne i APA 7. udgave. Denne vejledning anvender APA, 7. udgave.

Referencer i menulinjen.
Expand or collapse content Sådan lægger du nye kilder ind
Expand or collapse content Opret ny kilde
  1. Vælg Citater. Word åbner et nyt vindue der ligger sig til højre for dokumentet. Her kommer du til at kunne se dinereferencer efterhånden som du opretter dem.
  2. Vælg Indsæt citat for at lægge en ny reference ind. Nu åbnes en blank skabelon, som du skal udfylde med referencens oplysninger.
Vælg Citater.
  1. Under Kildetype vælger du den rigtige kildetype, og de relevante felter kommer frem.
  2. Vælg Vis alle bibliografifelter for at se alle de felter, der kan være relevante.
  3. * Anbefalet felt betyder, at du bør overveje, om feltet er relevant for den kilde, du er ved at registrere (feltet SKAL ikke udfyldes). F.eks. skal feltet By ikke udfyldes jf. APA 7. udgave.
Skabelon til opret kilde.
Expand or collapse content Bøger
  1. Vælg Kildetype bog
  2. Flere forfattere adskilles med semikolon ; Skriv forfatterens efternavn først, efterfulgt af fornavn og eventuelle mellemnavne.
  3. TIP: Brug funktionen Rediger, hvis du er i tvivl om i hvilken rækkefølge du skal skrive forfatternes navne.
  4. I feltet Rubrik skriver du referencens titel. Undertitel skrives efter hovedtitlen adskilt med et kolon :
  5. Feltet By skal ikke udfyldes jf. APA 7. udgave.
  6. Find feltet Udgave ved at sætte flueben i Vis alle bibliografifelter. Her skriver du bogens udgave, hvis det er andet end 1. udgave.
Bøger.
Expand or collapse content Kapitel i bog med redaktør

Hvis bogen har en redaktør og de enklete kapitler er skrevet af forskellige forfattere, skal du indsætte den/de enkelte kapitler enkeltvis.

  1. Vælg kildetype Afsnit i bogen.
  2. Angiv kapitlets forfatter(e).
  3. TIP: Brug funktionen Rediger, hvis du er i tvivl om i hvilken rækkefølge du skal skrive forfatternes navne.
  4. I feltet Rubrik skrives kapitlets titel.
  5. Feltet By skal ikke udfyldes jf. APA 7. udgave.
  6. Angiv kapitlets start og slutsidetal under Sider (her 67-84).
  7. Bogens redaktør(er) skrives i feltet Redaktør, og du skal ikke skrive noget i feltet Bogens forfatter.
  8. TIP: Brug funktionen Rediger, hvis du er i tvivl om i hvilken rækkefølge du skal skrive forfatternes navne.
  9. Angiv bogens Udgave, hvis det er andet end 1. udgave.
Kapitel i bog med redaktør.
Expand or collapse content Lovstof
Expand or collapse content Lov med populærtitel

I Words referencefunktion findes der ikke en specifik kildetype, der hedder 'lov'. Men hvis du udfylder skabelonen, som vist herunder, vil referencen stadig indeholde alle de nødvendige oplysninger.
En lovs populærtitel kan findes i Retsinformation.

  1. Vælg kildetype Bog.
  2. I feltet Forfatter skriver du lovens populærtitel.
  3. I feltet Rubrik skriver du lovens nummer og fulde titel.
  4. I feltet År skriver du den præcise dato.
Lov med populærtitel.

Word vil automatisk også trække dag og måned med ind i referencen i løbende tekst, hvilket ikke er korrekt ifølge APA 7. udgave. Du kan slette disse ved at klikke på referencen og vælge konverter citat til statisk tekst (se hvordan her).

Expand or collapse content Lov uden populærtitel

I Words referencefunktion findes der ikke en specifik kildetype, der hedder 'lov'. Men hvis du udfylder skabelonen, som vist herunder, vil referencen stadig indeholde alle de nødvendige oplysninger.

  1. Vælg kildetype Bog.
  2. Sæt flueben ved Firma forfatter og skriv lovens fulde navn her.
  3. I feltet Udgiver skriver du lovens nummer.
  4. I feltet År skriver du den præcise dato.
Lov uden populærtitel.

Word vil automatisk også trække dag og måned med ind i referencen i løbende tekst, hvilket ikke er korrekt ifølge APA 7. udgave. Du kan slette disse ved at klikke på referencen og vælge konverter citat til statisk tekst (se hvordan her)

Expand or collapse content Podcast
  1. Vælg kildetype Elektronisk kilde.
  2. I feltet Forfatter skrives navnet på podcastens vært(er).
  3. TIP: Brug funktionen Rediger, hvis du er i tvivl om i hvilken rækkefølge du skal skrive forfatternes navne.
  4. Titlen på podcastafsnittet skrives i feltet Rubrik. Her skal også tilføjes nummer (hvis afsnittet har et) og det skal oplyses hvilket medie der er tale om i referencen = [Podcastepisode].
  5. Ved Navn på publikation oplyses der podcastseries titel.
  6. Opgive hvornår podcasten er publiceret i felterne År, Måned og Dag.
  7. I feltet Udgiver skrives hvem der har udgivet podcasten.
  8. I feltet URL-adresse indsætter du web-adressen (den direkte link til hvor man kan finde podcasten).
Podcast.

Det skal oplyses på referencelisten hvilken rolle de oplyste navne har. Derudover vil Word automatisk sætte titlen i kursiv i stedet for Pædagogisk Extrakt. Disse ting skal ændres manuelt i referencelisten. Se hvordan du gør det her

Expand or collapse content Tidsskriftsartikler
  1. Vælg kildetype Artikel i tidsskrift.
  2. I feltet Rubrik skriver du artiklens titel.
  3. I feltet Navn på tidsskrift skriver du tidsskriftets titel.
  4. Felterne Måned og Dag skal kun udfyldes, hvis tidsskrift ikke er nummereret.
  5. Du skal også skrive tidsskriftets årgang i feltet Bind og Nr.
  6. I feltet Sider angiver du artiklens sidetal.
Artikel i tidsskrift.
Expand or collapse content Online tidsskriftartikler
  1. Vælg kildetype Artikel i tidsskrift.
  2. I feltet Rubrik skriver du artiklens titel.
  3. I feltet Navn på tidsskrift skriver du tidsskriftets titel.
  4. Felterne Måned og Dag skal kun udfyldes, hvis tidsskrift ikke er nummereret.
  5. Du skal også skrive tidsskriftets årgang i feltet Bind og Nr.
  6. Her angiver du artiklens sidetal og artiklens web-adresse (den direkte link til PDF’en). Der findes ikke et felt til web-adressen i denne kildetype, derfor skal det angives her.
Expand or collapse content Websider og PDF dokumenter
  1. Vælg kildetype Dokument fra websted.
  2. Hvis forfatteren til dokumentet er en institution, organisation, virksomhed eller lignende, skal du bruge feltet Firma Forfatter.
  3. Titlen på dokumentet skal skrives i feltet Navn på webside.
  4. I feltet Webstedets navn skal du skrive, hvilken webside du har fundet dokumentet på for at vise hvem der har publiseret dokumentet.
  5. I feltet URL-adresse indsætter du web-adressen.
  6. År-, Måned- og Dag læst skal kun angives ved webkilder der er designet til at forandre sig, f.eks. wikis og sociale medier.
Websider og PDF.

Word vil automatisk indsætte teksten "Hentet fra" inden web-adressen på referencelisten. For hjælp til at ændre dette, se afsnittet Sådan laver du rettelser direkte i referencelisten

Expand or collapse content Youtube
  1. Vælg kildetype Websted.
  2. Hvis forfatteren til dokumentet er en institution, organisation, virksomhed eller lignende, skal du bruge feltet Firma Forfatter. Skriv her navnet på den/de der står som udgiver på Youtube.
  3. I feltet Navn på webside skrives videoens titel . Hvilket medie der er tale om sættes i skarp parentes her [Video].
  4. I feltet Webstedets navn skal du skrive, hvilken webside du har fundet dokumentet på for at vise hvem der har publiseret dokumentet.
  5. I feltet URL-adresse indsætter du direkte link til videoen.
  6. Opgive hvornår videoen er publiceret i felterne År, Måned og Dag.
Youtube.

Word vil automatisk sætte [Video] i kursiv i referencen, hvilket er forkert. For hjælp til at ændre dette, se afsnittet Sådan laver du rettelser direkte i referencelisten.

Expand or collapse content Chatbots
  1. Vælg kildetype Websted.
  2. Hvis forfatteren til dokumentet er en institution, organisation, virksomhed eller lignende, skal du bruge feltet Firma Forfatter.
  3. Titlen på chatbotten skal skrives i feltet Navn på webside. Hvilket medie der er tale om sættes i skarp parentes her [Sprogmodel].
  4. I feltet Webstedets navn skal du skrive, hvilken webside du har fundet dokumentet på. Men da det i dette tilfælde er det sammen som forfatter nemlig Microsoft, skal du ikke skrive det igen.
  5. I feltet URL-adresse angiver du web-adressen.
Chatbot.

Word vil automatisk sætte [Sprogmodel] i kursiv i referencen, hvilket er forkert. For hjælp til at ændre dette, se afsnittet Sådan laver du rettelser direkte i referencelisten.

Expand or collapse content Sådan laver du parenteshenvisninger i teksten
  1. Vælg Citater. Word åbner et nyt vindue der ligger sig til højre for dokumentet. Her kan du se de dinereferencer du har opretter i dette dokument.
  2. Dobbeltklik på den kilde på listen du vil lave en parenteshenvisning til.
  3. Parentehenvisningen sættes dermed automatisk ind i din dokument.
Parenteshenvisningen i teksten.
Expand or collapse content Tilføj sidetal i parenteshenvisninger
  1. Du tilføjer sidetal på én henvisning ad gangen. Dette gør du ved at klikke på parenteshenvisningen.
  2. Og derefter på den lille pil til højre.
  3. Vælg Rediger dette citat… og skriv sidetallet i feltet Tilføj sider og vælg OK.
sidetal.
Expand or collapse content Brug m.fl. ved mere end to forfattere

Hvis der er mere en to forfattere til en tekst skal der ifølge APA 7. udgave skrives første forfatternavn efterfulgt af m.fl. i parenteshenvisningen i løbende tekst. Det kan du rette på følgende måde:

  1. Klik på den lille pil til højre i henvisningen i teksten og vælg Konvertér citat til statisk tekst
  2. Slet nu Kyed & Nissen og skriv m.fl. i stedet = (Baltzer m.fl., 2021)
Expand or collapse content Hvorfor vises kildens titel i parenteshenvisningen?
Expand or collapse content Mulighed 1: Flere kilder af samme forfatter udgivet forskellige år

Word kan ikke altid håndtere flere indførsler af samme forfatter efter APA-reglerne. Word vil derfor medtage titlen i henvisningen, selvom årstallene er forskellige, så du skal skjule titlen i alle henvisninger.

  1. Vælg den lille pil til højre i henvisningen.
  2. Vælg Rediger dette citat.
skjul titel.

Under Skjul vinger du Titel af. Tilbage står forfatter og årstal (Wilken, 2011).

Expand or collapse content Mulighed 2: Flere kilder af samme forfatter udgivet samme år

Ifølge APA skal referencer af samme forfatter, udgivet samme år, adskilles ved at tilføje et a og et b efter årstallet f.eks. (Illeris, 2012a) og (Illeris, 2012b).
Du skal skjule titlen som vist i foregående afsnit, men først skal du redigere kilden for at tilføje et a og et b ved udgivelsesåret.

(Illeris, Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan?, 2012)
(Illeris, Læringsteoriens elementer: Hvordan hænger det hele sammen?, 2012)

Vælg Citater under fanen Referencer og markér den kilde, du gerne vil lave rettelser i. Klik på tandhjulet i højre hjørne og vælg rediger kilde.

  1. Tilføj nu et lille a, b eller c efter årstallet i din reference.

Skjul titlen som vist i foregående afsnit = (Illeris, 2012a) (Illeris, 2012b).

Rediger kilde.
Expand or collapse content Dit arkiv af referencer: Hovedliste og aktuel liste

Du åbner en oversigt over alle dine referencer, både nye og gamle, ved at vælge Citater og Citatkildestyring ved tandhjulet i bunden af dokumentet.

Citater og citatkildestyring.

1. Hovedlisten er dit arkiv med alle de referencer, du har lagt ind i Word igennem tiden.

2. Aktuel liste er de referencer, der knytter sig til det dokument, du arbejder i nu. Alle referencer på aktuel liste kommer med på dokumentets referenceliste.

3. Når du vil bruge en reference fra din hovedliste i dit nuværende dokument, skal du kopiere referencen over i Aktuel liste.

4. OBS: Husk at slette referencer fra aktuel liste, som ikke skal med på referencelisten. Det er kun kilder, du har henvist til i den løbende tekst (de kilder, der har fået et flueben på aktuel liste), der skal med på referencelisten.

Hovedliste.
Expand or collapse content Sådan indsætter du referencelisten

Når du er færdig med at sætte referencer ind i teksten, indsætter du din referenceliste ved at klikke på feltet Bibliografi.

Du kan vælge mellem forskellige overskrifter, såsom Citerede værker, Bibliografi eller Reference, men indholdet er det samme. Du kan også selv ændre overskriften, hvis du ønsker det.

Systemet vil automatisk medtage alle kilder fra Aktuel liste i referencelisten.

bibliografi.

Opdater løbende når du tilføjer nye referencer i teksten eller redigerer de eksisterende referencer.

opdater.

OBS! Når du vil rette fejl, skal du undgå at gøre det direkte i referencelisten, da ændringerne vil blive overskrevet, hver gang du opdaterer referencelisten.

Hvis du f.eks. har stavet forkert eller vil tilføje oplysninger skal du gøre dette under Citatkildestyring (se næste afsnit).

Expand or collapse content Sådan redigerer du dine referencer

1. Vælg Citater.

2. Markér den kilde du vil lave rettelser i.

3. Klik på tandhjulet, og vælg Redigér kilde og skabelonen du brugte, da du oprettede referencen vil dukke op igen.

Du skal altså ikke redigere direkte i henvisninger og i referencelisten, da rettelserne vil blive overskrevet, hver gang du opdaterer referencelisten.

rediger kilde.
Expand or collapse content Sådan laver du rettelser direkte i referencelisten

Først når du er helt færdig med opgaven!

Hvis referencen stadig ikke ser helt rigtig ud på referencelisten på grund af Words måde at formatere dem, har du mulighed for at rette i referencelisten. Husk dog kun at gøre dette, når du er helt færdig med at indsætte referencer i din opgave.

Ved at vælge Konvertér bibliografi til statisk tekst, sørger du for, at referencelisten ikke igen bliver opdateret, så du sikrer, at dine rettelser ikke bliver overskrevet.

1. Vælg Bibliografi og du får mulighed for at Konverter bibliografi til statisk tekst. OBS! Herefter kan du IKKE opdatere referencelisten mere.

statisk tekst.

2. Du kan nu også aktivere links.

3. Ved kapitler i bøger mangler der et kolon efter I. Dette skal du tilføje manuelt i teksten I:

4. Ved websider kan du nu manuelt fjerne "Hentet fra".

links.
Expand or collapse content Del dine referencer med andre

Du kan dele dine referencer med andre ved at gemme dit dokument på OneDrive. Du kan også bruge denne metode til at overflytte dine referencer fra en computer til en anden, f.eks. når du får ny computer.

Kopiér de referencer du vil dele fra din Hovedliste til Aktuel liste og del dokumentet med den eller de personer, du ønsker at dele dine referencer med.

Kildestyring.

Modtageren kopierer referencerne fra dokumentets Aktuel liste til deres Hovedliste

Kopier.

Her finder du en vejledning til, hvordan du kommer i gang med OneDrive.
Her finder du en vejledning til, hvordan I samarbejder i OneDrive.

Expand or collapse content Samarbejd om referencerne med OneDrive

Da Words referencefunktion kun fungerer i Word, kan du ikke bruge den, når du arbejder sammen med andre i Google Docs. Men med Office 365, som du har adgang til gennem VIA, kan du få mange af de samme samarbejdsmuligheder i Word, som du kender fra Google Docs. Du og din gruppe kan altså redigere i det samme Word-dokument samtidig, og alle kan indsætte referencer ved hjælp af Words referencefunktion.

Del dokumentet med hinanden i OneDrive og vælg Åbn i skrivebordsprogram/Åbn i Word.

Her finder du en vejledning til, hvordan du kommer i gang med OneDrive.
Her finder du en vejledning til, hvordan I samarbejder i OneDrive.

Brug for yderligere hjælp? Kontakt Lene Nørskov Lange, [email protected]

07.10.2026

Forrige Vejledning Word referencehåndtering med PC
Næste Vejledning Zotero