English

VIA University College

Public Administration Abstracts

Denne vejledning beskriver, hvordan man udfører kvalificeret litteratursøgning ved hjælp af databasens faciliteter.

Expand or collapse content Om databasen

Public Administration Abstracts indekserer bøger og artikler inden for væsentlige områder af offentlig administration, teorier inden for offentlig administration, politiske analyser og implementering og evaluering inden for området. Der indekseres mere end 93.600 enheder. Geografisk er der stor vægt på USA, men alle geografiske områder er medtaget.

Indholdet er indekseret tilbage til 1923.

Der er links til fuldtekstartikler fra VIAs leverandører

Adgang

Adgang til Public Administration Abstracts (Adgang udenfor VIA: Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Expand or collapse content Sådan søger du i databasen
  1. Når du kommer ind i databasen er udgangspunktet for din søgning ”Advanced Search”, en såkaldt kontrolleret søgning. Her lægges det op til, at du arbejder med flere emneord, der kan kobles sammen på forskellig vis med boolske operatorer (AND, OR, NOT - se forklaring nedenfor). I rubrikken ”All fields” kan du også definere, hvor dine søgeord skal optræde, fx ”Author AU” for at søge efter forfattere, eller ”Abstract or Author-Supplied Abstract AB” for kun at søge i sammendrag.
  2. Øverst til højre over søgefeltet kan du skifte til ”Basic Search”, hvor du har et simpelt søgefelt. Her kan du søge på enkelte emneord eller fx forfatter. Du kan også anvende de boolske operatorer, men her skal du selv indsætte dem mellem emneord.
  3. Du kan også få hjælp til at præcisere din søgning ved hjælp af konceptualiseringsmodellen PICOT. (også øverst til højre, ved siden af Basic/Advanced Search.
  4. I både Basic og Advanced Search kan du slå til en ”AI-assisted Search”, hvor du kan stille dit forskningsspørgsmål i naturligt sprog. Under ”Show Refined query” kan du få indsigt i den søgestreng, der er blevet genereret af AI assistenten.
Expand or collapse content Søgetips (boolske operatorer m.m)

Trunkering

? = erstatter ét bogstav i søgeordet (f.eks. wom?n)

*= søger på alle endelser og bøjninger af søgeordet (f.eks. child*)

Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende operatorerne AND, OR, NOT:

AND: henter artikler, der indeholder alle de udvalgte søgeord

OR: henter artikler, der indeholder mindst ét af de udvalgte søgeord

NOT: henter artikler, der kun indeholder det første søgeord men ikke det sidste.

Hvis du sætter citationstegn omkring søgeordene, søger du på ordene i den præcise rækkefølge.

F.eks: ”new public management”

Søgeresultat

Søgeresultatet sorteres efter relevans.

Klik på artiklens titel for at se abstract m.v.

Til venstre på siden, kan du filtrere din søgning ud i fra en række forskellige parametre.

Filters: her får du forslag til, hvordan du kan præcisere din søgning. Du kan f.eks. begrænse på udgivelsesår eller vælge artikler, der er peer-reviewed eller full text.

Brug for mere hjælp? Kontakt Tine Bech, [email protected]

Opdateret september 2026

Forrige Vejledning ProQuest Engineering Collection
Næste Vejledning PubMed