Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte indenfor sundhedsområdet, der gerne vil have viden om databasen Embase.
Om Embase
Embase er en medicinsk bibliografisk database som indekserer mere end 22 millioner poster fra 1947 og frem, med en vækst på over 1 million poster årligt. De indekserede tidsskrifter dækker internationalt med over 7.500 peer-reviewed titler fra over 90 lande
Embase bliver opbygget ved hjælp af et kontrolleret emneordssystem, kaldet EMTREE thesaurus. Embase indeholder tre databaser:
- Embase database: Indeholder biomedicinsk litteratur fra 1974 til nu.
- MEDLINE: Indekserer tidsskrifter fra 1966 til nu.
- Embase Classic: Embase back files, der dækker næsten 2 millioner biomedicinske citationer fra over 3,000 internationale titler mellem 1947 og 1973.
Adgang
Adgang til Embase (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.)
Søgning
Trunkering:*= erstatter nul eller flere bogstaver
Maskering:? = til erstatning af ét bogstav
Hjælp:? - øverst til højre i skærmbilledet indeholder en mængde gode tutorials
Yderligere information om søgning https://service.elsevier.com/app/answers/detail/a_id/16422/c/10545/supporthub/embase/
Her er et eksempel på en Quick søgning på ordet Stroke.
Hvor du kan se, at artikler om stroke i Embase gemmer sig under det kontrollerede emneord Cerebrovascular accident.
Ved denne metode søges der automatisk på selve begrebet Cerebrovascular accident og på de mere specifikke begreber, der knytter sig til Cerebrovascular accident; cardioembolic stroke, experimental stroke, lacunar stroke :
'cerebrovascular accident'/exp OR 'cerebrovascular accident'
En Explosion /exp søgning er bredere end en frase søgning ’’ .
- Resultat af en søgning kan udvides ved klik på Expand under results Filter. Dette resulterer i en bred vifte af facetter bl.a. Drugs, Diseases, Devices, Floating subheadings, Age og Gender. Disse facetter kan bruges til at indsnævre søgningen i den relevante retning.
Hvis du ønsker se nærmere på en af artiklerne, klikkes på titlen, hvilket trækker hele posten dvs. beskrivelsen af artiklen frem :
Her kan man så brede søgningen ud ved hjælp af funktionerne:
- Similar records .
- Gå direkte til fuldteksten ved at klikke på linket ”Via University Colleges Full Text"
Brug for mere hjælp? Kontakt: Jesper Dalhoff Helding, [email protected]
Opdateret juni 2024