Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Bibliotek.dk
bibliotek.dk er en fælles indgang til alle offentlige danske bibliotekers bestand, dette gælder såvel folkebibliotekers som forsknings- og fagbibliotekers.
Databasen indeholder beskrivelser af bibliotekernes materialer som f.eks. bøger, tidsskrift- og avisartikler, film og musik.
Derudover indeholder bibliotek.dk links til en lang række internetdokumenter, som efter en faglig udvælgelsesproces er optaget i bibliotek.dk. Det gælder f.eks. internetsider fra ministerier og styrelser, universiteter, videnscentre og organisationer.
Søgefelter
Når du ønsker flere søgemuligheder vælges ’Flere søgemuligheder’. Det giver dig mulighed for også at søge specifikt på forfatter, titel eller emne, og for at begrænse søgningen i forhold til materialetype, udgivelsesår eller emne.

Søgeteknik
Når du vil samle op på søgeords mulige endelser og sammensatte ord trunkeres med *
børn* fanger på den måde både børns og børnehave.
Boolske operatorer
Skrives med små bogstaver og på engelsk og samtidig skrives søgeordene i anførselstegn f.eks.:
”anoreksi” or ”spisevægring” her søges på poster hvor enten ordet anoreksi eller ordet spisevægring indgår.
”daginstitution*” not ”vuggestue*” her søges på poster hvor der står daginstitution, men hvor ordet vuggestue ikke indgår