Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Ebsco eBook Academic Collection. Ebsco eBook Academic Collection giver adgang til ca. 170.000 e-bøger, primært på engelsk. Databasen indeholder e-bøger inden for mange emner. Den indeholder primært faglitteratur, men der kan også findes en smule skønlitteratur.
Adgang
Adgang til Ebsco eBook Academic Collection (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.)
Sprog
Søgesproget er engelsk. I søgeresultatet kan der godt optræde enkelte bøger på andre sprog.
Trunkering
? = erstatter ét bogstav i søgeordet (f.eks. wom?n søger på woman og women)
* = søger på alle endelser af søgeordet (f.eks. market* søger på market, markets, marketing, etc.)
Sådan søger du i databasen
Sådan søger du i databasen
- Søgeordene indtastes i søgebjælkerne.
- Select a Field: Her kan du definere, hvor dine søgeord skal stå. Vælg f.eks.:TI=Title, SU=Subject.
- Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende AND, OR, NOT
AND: Finder bøger, der indeholder alle søgeordene
OR:Finder bøger, der indeholder mindst ét af søgeordene
NOT: Finder bøger, der kun indeholder det ene søgeord men ikke det andet.

Frasesøgning: Sæt citationstegn rundt om to eller flere ord for at søge dem som en sammenhængende frase (f.eks. ”physical activity”).
Læs en bog
E-bøger kan læses online i e-bogslæseren ved at vælge PDF full text eller EPUB full text under Access options på den enkelte bog.
I den øverste værktøjslinje i e-bogslæseren kan du klikke på ikonerne for indholdsfortegnelse, detaljer eller søgning i bogens indhold.

Download en bog
Bøgerne kan downloades til offline brug i op til 14 dage. Du skal oprette en EBSCO-konto eller en Google-konto til formålet. Hvis du allerede har en Google-konto, kan du bruge den.
For at downloade en bog skal du have Adobe Digital Editions eller et tilsvarende program installeret. Du får et link til installation af Adobe Digital Editions, første gang du vælger Full eBook Download. Adobe Digital Editions fungerer som en digital boghylde, hvor bogen vil være offline tilgængelig på din computer, telefon eller tablet i 14 dage efter download.
Brug for mere hjælp? Kontakt: Anja Egedius Sørensen, [email protected]
Opdateret marts 2025