English

VIA University College

Idunn - nordiske videnskabelige tidsskrifter

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Idunn.

Adgang

Adgang til Idunn (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Om Idunn

Udgiver

Idunn udgives af det norske Universitetsforlaget.

Indhold

Idunn er en norsk database, der indeholder over 70 nordiske videnskabelige tidsskrifter med kvalitetssikret forskning og fagartikler indenfor bl.a. pædagogik, sociologi og sygeleje, og der er en overvægt af norske tidsskrifter.

Mange af tidsskrifterne er fagfællebedømt og figurerer på de danske universiteters autoritetsliste eller rangerer på professionshøjskolernes lister over fagligt anerkendte tidsskrifter. 

Indeholder blandt andet tidsskrifterne Klinisk Sygepleje, Nordisk Sygeplejeforskning, Nordic Studies in Education, Norsk Pedagogisk tidsskrift, Uniped, Sosiologisk tidsskrift og Fokus på familien.

Omfang

Der er adgang til over 32.000 artikler, hvoraf hovedparten er Open Access.

Søgning

Der er flest norske artikler i Idunn, så du kommer længst med at søge på norsk. Databasen indeholder dog også artikler og kapitler fra de øvrige skandinaviske lande, så prøv også at søge på dansk, svensk og engelsk (mange skandinaviske forskningsartikler udgives på engelsk)

Idunns søgefelt med søgeresultater.

? = erstatter et bogstav i søgeordet (f.eks. wom?n).

* = søger på alle endelser af søgeordet (f.eks. barn*).

””= søger på fraser (f.eks. "psykiatrisk sykepleie")

Søgeordene kan kombineres med AND, OR eller NOT

 

Som udgangspunkt søger Idunn fulltext, men hvis du vælger avanceret søgning, kan du afgrænse til kun at søge i f.eks. titel, forfatter, emneords- eller abstract-feltet.

Brug for mere hjælp? Kontakt: Lene Nørskov Lange, [email protected]

Forrige Vejledning Google Scholar
Næste Vejledning Journal Citation Reports