Denne vejledning retter sig mod ejere af funktionspostkasser i VIA, og hvordan man skifter password på en funktionspostkasse som kan opsættes som flettemail-profil.
For at skifte password på en funktionspostkasse i VIA gøres der følgende:
- Start med at åbne https://password.via.dk/ i et privat browservindue.
- Hvis du har denne vejledning åben i Google Chrome eller Micrsoft Edge browseren, kan du blot højreklikke på linket og vælge "Åbn link i inkognitovindue" (Chrome) eller "Åbn link i InPrivate-vindue" (Edge).
- Vælg VIA ID.
- Indtast funktionspostkassens mailadresse i ”Brugernavn”-feltet og adgangskoden i ”Adgangskode”-feltet.
- Hvis browseren spørger om den skal gemme oplysninger, så vælg ”Gem ikke”/ "Gem Aldrig".
- Du kan nu oprette et nyt password til funktionspostkassen.
(De, der har fået postkassen tilføjet korrekt i Outlook, vil ikke være berørt af passwordskiftet).
Har du glemt det nuværende password eller får du en fejlbesked når du prøver at logge ind for at skifte password, så kontakt [email protected], så kan vi hjælpe med at tildele et midlertidig password, så du efterfølgende kan skifte det.
Vær opmærksom på at du ikke må udlevere koden til hverken medarbejdere, studerende eller XT-brugere.
I særlige situationer, hvor medarbejdere eller studerende, som skal have opsat funktionspostkassen, så de kan udsende flettemails eller tilgå Microsoft 365 tjenester, skal de have koden udleveret og have opsat en YubiKey.