English

VIA University College

Guide til Print.via.dk

Denne vejledning henvender sig til studerende og klæder dig på til at bruge hjemmesiden Print.via.dk, hvor du fx kan hente printdriver og se hvor meget du har printet for.  

Printløsningen VIA bruger hedder PaperCut.

Login

Gå til print.via.dk, og få adgang med dit VIA login.

Dashboard/Menu

Du bliver budt velkommen af en opsummering af dit eget forbrug.

Ude til venstre er menuen.

Information omkring kopi- og printforbrug

  1. Opsummering: viser restsaldo (Balance), det samlede antal printjob og sider, der er printet.
  2. Overførsler: giver mulighed for at sende en del af din printsaldo til en anden studerende. Dette kan være nyttigt, hvis der er én i en gruppe, der printer for alle.
  3. Transaktions Historik: viser en log på alle printjob/transaktioner.
  4. Seneste udskriftsjob: viser uddybende informationer på de seneste kopi- og printjob, samt scanninger.
  5. Jobs der afventer frigivelse: her kan du se de printjob, der er afsendt og kan frigives ved kopimaskine eller plotter.
  6. Vejledninger - Stud: klik på link og du bliver ledt hen til de vejledninger, som er udarbejdet til studerende omkring kopi, print og scan.

Funktioner til print

  1. Web Print: ved brug af Web Print uploades filen der skal udskrives. Funktionen kan benyttes fra enheder, hvor der ikke er eller kan installeres en printdriver til VIAs PaperCut løsning.  
  2. PaperCut Print Deploy: Når der klikkes på en af de to funktioner til print deploy, downloades en installationsfil til den valgte printløsning (Windows eller MAC). Med installationsfilen kan der installeres printdriver på computeren. Når filen er downloadet, klikkes der på filen, hvorefter installationsprocessen startes.
  3. Mobil/IPAD Print Link: Når der klikkes på funktion, åbnes der en hjemmeside op, hvor man kan installere printdriver på mobiltelefon eller tablet. Vælg hvilket operativsystem (Windows, Mac, Android eller iOS) du benytter og følg instruktionen på siden.

Præmis for VIAs printløsning

Din printkonto tilføjes automatisk 300 kr. i kredit hvert år i april og november.

Vi er opmærksomme på, at der kan være forskel på behov for print på VIAs mange forskellige uddannelser. Det accepteres derfor, at din saldo går lidt i minus. Dette naturligvis under forudsætning af at print og kopi bruges med fornuft.

VIA stiller print og kopi til fri afbenyttelse i forbindelse med udskrift og kopiering af eget produceret materiale til afleveringer og fremlæggelser i dit studieforløb. Dette inkluderer opgaver, projekter, plancher og tegninger.

Hvis du printer for ét af VIAs studenter- eller sociale råd/udvalg og har behov for yderligere kredit udover den normale tildelt kvote, kan du kontakte VIA Service på [email protected] for at få indsat ekstra kredit på din konto.

Print så vidt muligt i sort/hvid. Brug kun farveprint, hvis det er absolut nødvendigt for at fremhæve vigtige oplysninger eller skabe visuel forståelse.

Det antages, at der arbejdes digitalt i så stor udstrækning som muligt.

Det forventes derfor, at kompendier og andet læsestof, der er eller bliver digitaliseret, benyttes i dette format og ikke efterfølgende udskrives.

Ved misbrug af løsningen kan den enkelte bruger stilles til regnskab for det forbrug, der strider mod ovenstående principper.

Print eller kopiering, der strider imod VIAs Copydan-aftale, er strengt forbudt.

Derudover:

  • Vælg kun farveprint, hvor det har afgørende betydning.
  • "Mål to gange, klippe én gang" - gennemlæs dit dokument inden det printes, gerne flere gang - er der fejl i det, der er printet, print så kun nye af de side der er rettet.
  • Printes der på vegne af en gruppe, kan man på print.via.dk overføre kredit til hinanden.
Forrige Vejledning Scan med Android eller iPhone
Næste Vejledning Print via Web Print