English

VIA University College

12.12F - Streaming af undervisning (under udarbejdelse)

Opdateret

I Videostudiet 12.12F på Campus N, kan du som underviser eller ansat livestreame seancer, der kræver et format i bedre kvalitet end det et almindeligt onlinemøde kan levere.  HUSK du kan kontakte [email protected], hvis du ønsker support eller hjælp til brug af lokalet.

Generelt om udstyret

Udstyret består grundlæggende af et PTZ-kamera, en loftmonteret lyssætning, en mikser, et højtalersæt og en loftmikrofon. Alt dette betjenes med hhv. en fjernbetjening, en mikserboks der tænder, slukker og styrer lyset og endelig en mikser, der sammen med det andet betjeningsudstyr er at finde på producerbordet i lokalets bageste hjørne.

Alt udstyret er samlet i Roland VR4HD-mikseren, og denne kan enten tilsluttes egen PC eller tilsluttes lokalets redigeringscomputer. Når du streamer er det pt. oplagt at bruge enten Zoom eller Teams til det formål.

Se mere her om, hvordan studiet virker i videoen her

Start streaming
  1. Tænd først for Roland-mikseren, Sony-kameraet (ved brug af fjernbetjeningen) og lyset (på den sorte touch-boks på mikserbordet)
  2. Overvej nu (og gerne før du står i lokalet), hvordan din formidling skal foregå. Fx: Hvem er "på", hvad skal man kunne se i billedet, skal du bruge teleprompter eller manus, påklædning og evt. pudder til at tage det værste lysskær, interview eller monolog osv. Se evt. mere her om at afholde webinarer
  3. Indstil nu kameraet ved hjælp af fjernbetjeningen (Panorering, Tilt, Zoom) - Se billede 2 ovenfor.

Du har nu 2 forskellige muligheder:

  1. Du logger på lokalets redigerings-PC enten med dit eget VIA-ID eller med XT-brugeren. Uanset hvordan du logger på computeren, kan du logge på både Zoom- og Teams-appen med dit eget VIA-ID. Du kan også vælge at logge på Zoome eller Teams fra egen PC og invitere XTstudieN brugeren med ind i mødet. Her kan du så vælge Roland Mikseren som både kamera og Mikrofon og Højtaler i enten Zoom eller Teams.
  2. Du bruger din egen PC og kobler dig direkte på udstyret vha. USB-3 kablet der udgår fra Roland mikseren. På den måde kan du betjene alt fra din egen PC mens du står foran kameraet. Brug nu Teams eller Zoom og sørg for at vælge lokalets kamera, mikrofon og højtaler under indstillingerne i appen

Yderligere info

Man kan øge og mindske kompleksiteten ift. om man ønsker at bruge slides, ønsker at stå foran en tv-skærm der viser indhold på egen PC eller have en paneldebat, ønsker at få vist onlinedeltagerne og evt. chatten mens man er "på"... og meget mere. Hvis du har brug for at vende muligheder og udfordringer ift. setuppet, så kontakt [email protected], så vi kan aftale et formøde om dette.

Specifikationer på udstyret
  • Kamera (Sony SRG-X400BC HD)
  • Mikser (VR-4HD 4 CHANNEL HD-HDMI AV SWITCHER W. USB3 STREAMING OUTPUT)
  • Loftmikrofon (Sennheiser SL Ceiling Mic II TeamConnect Ceiling 2)
  • Lysmikser (Atendi EchoTouch Mk2 Controller)
  • Camtasia (redigeringsprogram fra TechSmith)

 

Forrige Vejledning Brug af redigeringscomputer i 12.12F, Campus N
Næste Vejledning Poly Studio USB-videobjælke