English

VIA University College

Teacherspace

Denne vejledning henvender sig til studerende fra Læreruddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen og Sundhedsuddannelserne, der skal bruge Teacherspace til optagelse af video med personfølsomt indhold. Teacherspace er en portal, hvor du kan optage videoer i et sikkert miljø og dele dem med medstuderende, undervisere m.m. i VIA indenfor dette miljø. Du kan også bruge det til at analysere indholdet af dine videoer.

Teacherspace skal kun anvendes til videoer med personfølsomt indhold fx optagelser af praksis i forbindelse med praktik. Til øvrige videoer anvendes VIAs videoportal Kaltura, der er integreret i Itslearning.

Når du skal i gang med at bruge Teacherspace, er det vigtigt, at du tilgår systemet med din VIA-profil. Det er i kraft af dette, at du får adgang, og det sikrer, at du kan dele videoer med medstuderende og medarbejdere i VIA. Denne vejledning gennemgår, hvordan du logger ind og kommer i gang med at bruge Teacherspace. Nederst i vejledningen finder du links til Teacherspaces egne introduktionsvideoer og -vejledninger i forhold til, hvordan du kan bruge systemet, når du er logget ind.

Teacherspace er både en hjemmeside og en mobil App. Det er i App'en du laver dine optagelser. Efter optagelse, bliver videoen automatisk uploadet til Teacherspace og slettet fra din telefon. På hjemmesiden, kan du kommenterer og dele dine videoer. Det er også der, du ser de videoer, andre har delt med dig. Se en kort video af, hvad Teacherspace kan her.

Teacherspace i din browser

Gå til https://teacherspace.org. Vælg Log ind i øverste venstre hjørne. 

Vælg nu Microsoft som login-metode i stedet for at udfylde e-mail og adgangskode.

Log nu på med din VIA-profil på samme måde som når du skal logge på andre VIA tjenester.

Acceptér evt. tilladelse til, at Teacherspace kan bruge dit login.

Du kommer nu til forsiden af din Teacherspace-portal. Du vil have adgang til en Demo video, og det er her, dine videoer dukker op, når du begynder at optage. Det er også her fra, at du kan kommentere og dele dine vidoer.
For at kunne optage videoer skal du bruge din mobiltelefon. Du skal derfor installere Teacherspace's app på din mobiltelefon også.

Teacherspace app'en

Gå på Google Play Butik eller App Store og søg på 'Teacherspace'. Vælg Installer/Hent og Åbn.

Åbn app'en og vælg Kom i gang. For at kunne bruge app'en efter hensigten, skal du aktivere kameraadgang, når du bliver spurgt om dette. Det samme gælder lyd/mikrofon. På android-telefoner bør du vælge 'Mens app'en er i brug', på iPhone 'Tillad'. Log også her ind med Microsoft og dit VIA-login.
En optagelse kan maksimalt vare 30 min, og det er ikke muligt at redigere i de videoer du optager, så sørg for kun at optage det nødvendige. 

Kom i gang med at bruge Teacherspace

Teacherspaces hjemmeside har en række gode introduktionsvideoer og -vejledninger, der hjælper dig med at lære at bruge de forskellige funktioner i systemet. Herunder finder du links til nogle af de vigtigste. Gå gerne på opdagelse i Teacherspaces Hjælpecenter efter flere introduktionsvideoer, der kommer af og til nye.

Følg dog ikke Teacherspaces egne hjælpevideoer i forhold til login, adgangskoder osv. Her skal du følge anvisningerne ovenfor, og du skal kontakte [email protected], hvis du oplever problemer med login.

Forrige Vejledning UNI-login
Næste Vejledning Academic Search Premier