Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Essential Science Indicators.
Udgiver: Clarivate Analytics/tidligere Thomson Reuters
Indhold og omfang: I Essential Science Indicators finder du performance statistik og forskningstendenser inden for 22 forskningsdiscipliner. Databasen rangerer verdens førende forskere, institutioner og udgivelser udledt fra antal bidrag til videnskabelige tidsskrifter, og hvor ofte de bliver citeret af andre forskere. Det drejer sig i denne database om at indeksere og rangere top 1% forskere, institutioner og udgivelser, dvs., at der kun er de mest citerede der er inkluderet. Totalen af citationer af publicerede tekste skal være i top 1% sammenlignet med andre forskere, institutioner, tidsskrifter på samme forskningsområde. Omkring 10 millioner dokumenter (artikler, reviews, papers) fra over 11.000 tidsskrifter bliver analyseret i ESI. Statistikkerne bygger på en 10-årig periode, undtaget er ”hot papers”, som bygger på en 2-årig periode.
Baseret på data fra Web of Science Core Collection
Emne: Tværfaglig
Geografisk dækning: International
Søg
Du kan søge efter lister (Results Lists) med afsæt i følgende kategorier: forskningsområde, forsker/forfatter, institution, tidsskrift, land/region. Du kan lægge til et ”Filter”, hvor valgmulighederne afhænger af, hvilken liste du vil undersøge. Hvis du vælger forskningsområde (Research Fields) har du alle filtreringsmuligheder, men hvis du fx søger efter en topforsker (Author), er filtreringsmuligheden forskningsområde eller forsker.
Adgang
Adgang til Essential Science Indicator (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.)
En institutions præstation
Du kan finde oplysninger om en specifik institutions performance inden for et givet forskningsfelt.
- Vælg ”Results Lists”: “Research Fields”
- Add Filter ”Institutions”
Her kan du få en oversigt over en institutions afgørende forskningsområder, hvor mange dokumenter der er indekseret i Web of Science, antal af citeringer, gennemsnittet for antal citeringer pr udgivet paper og hvor mange af disse der regnes som et ”Top Paper”.
Under ”Include Results For” kan man filtrere mellem ”Top Paper”, ”Highly Cited Paper” eller ”Hot Paper”
Se fx nedenstående eksempel med Copenhagen Business School.
I oversigten under kortet, kan du se, at Copenhagen Business School gør sig gældende inden for tre forskningsdiscipliner. Du kan se komplet antal af dokumenter indekseret i Web of Science 2,063, antal af citeringer 41.367, det gennemsnitlige antal citeringer pr. udgivet paper 20.05, og til sidst hvor mange af disse citeringer er i Top Papers, 73.
Du kan også tilgå en institutions samlede data ved at vælge ”institutions” under ”Results lists” og så igen under ”Add Filter”, hvor du fx skriver Copenhagen Business School.
Du kan vælge at se Top Papers inden for hvert af de 22 forskningsområder. Top Papers inkluderer “Highly Cited Papers” og “Hot Papers”.
(Et “Hot Paper” er defineret som et paper der får mange citationer hurtigt efter publikation.)
Her kan du fx se, hvilke forskere der har flest ”Top Papers” inden for Social Sciences, General. Det gør du ved at:
- Vælg ”Results Lists”: Authors
- Add Filter: Research Fields Social Sciences, General
Du kan også vælge at afgrænse til land, fx Denmark.
- Vælg ”Results List”: Countries/regions
- Add Filter: Countries/regions.Skriv "Denmark"
- Du kan klikke videre på ”Top Papers” for at se, hvilke artikler det drejer sig om, forfatterne og hvor mange citationer artiklen har modtaget.
En navngiven Institutions performance
Du har også muligheden for at afgrænse til kendt institution.
- Vælg Institutions i Results List klik på Add Filter.
- Vælg Institutions og skriv. F.eks. Aalborg University.
Field Baselines er de årlige forventede citationsrater for artikler inden for et forskningsfelt. Her kan du får viden om ”Citation Rates” der opgør den gennemsnitlige citationsrate for et paper indenfor de forskellige forskningsdicispliner. ”Percentiles” angiver niveauet af citationsaktivitet. ”Field Rankings” viser citationsraten over de seneste 10 år, og en samlet oversigt over ”Highly Cited Papers”
Under Citation Thresholds kan du få oplysninger om, hvad tærsklen for at blive inkluderet i ESI er. Det vil sige, at oversigten viser minimumskravet af citationer, for at være blandt den 1%, og dermed for at blive rangeret indenfor et bestemt forskningsfelt.
På samme måde viser ”Highly Cited Thresholds” det mindste antal citater, som den øverste 1% af artiklerne modtager, for de sidste 10 år.
Oversigten ”Hot Paper Thresholds” viser på samme vis, hvad det mindste antal citationer, modtaget i løbet af to måneder, af de øverste 0,1 % artikler er. Oversigten dækker over de seneste to år.
Få mere information og introduktionsvideo her: (drop down)
Brug for mere hjælp? Kontakt: Louise Rognlien, [email protected], Gudrun Hansen,[email protected]
Opdateret august 2025





