English

VIA University College

Sundhedsstatistik (International)

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning efter international sundhedsstatistik.

Sundhedsstatistik fra EU

Eurostat er den officielle indgang til europæisk statistik. Dataene bliver leveret af de enkelte landes statistikbureauer, hvorefter der bliver udarbejdet tabeller og grafik. Ved hvert emne kan der findes statistik fra de forskellige lande. Tallene kan bruges til at sammenligne landene imellem.

Eurostat Regional Yearbook er en gratis online publikation, der giver en hurtig oversigt og henviser videre til yderligere data.  Nedenstående billede viser indholdsfortegnelsen fra udgivelsen i 2023.

Data om sundhed er samlet i onlinedokumentet Health in the European Union facts and figures.

Forsiden af Eurostat Health in the European Union.
Grafik med forbruget af frugt og grøntsager i EU.
Grafik over hvor meget europæer træner.

Herunder er et eksempel på en af de mange tabeller, der sammenstiller tal for hele Europa.

Tabeller fra Health in the European Union – facts and figures over forbruget af tobak.

Europakommissionen udgiver i samarbejde med OECD hvert andet år rapporten Health at a glance. Rapporten giver en brugervenlig indgang til nøgletal om EU borgernes sundhed. Læs nyeste rapport fra 2022 

Sundhedsstatistik fra de nordiske lande

Hvis du gerne vil finde sammenlignelige tal fra de nordiske lande kan du gå til Nordic Health & Welfare Statistics. Siden drives af Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESKO) og Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO). Læs evt. mere om de to komitéer.

NOMESKO og NOSOSKO indsamler og formidler sundheds- og socialstatistik i de nordiske lande og kan bruges til sammenligning. Det er muligt at vælge forskellige tabeller og oversigter i databasen NHWstat. Repræsentanter fra Danmark kommer fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen.  Data er fra behandlinger på hospitaler, dødsårsager, kræft og medicinforbrug. Et overblik til hvad der karakteriserer sundhedssektoren i de nordiske lande med tematiske artikler.

Et eksempel herunder fra en tabel: Diseases related to lifestyle - Smoking, alcohol consumption and obesity

Grafik kvinder og daglige rygere fra 2000 til 2020.
Sundhedsstatistik fra WHO

World Health Organization (WHO)

Finder du international og europæisk statistik vedrørende folkesundhed. Det er muligt at se statistik globalt, efter region (fx Europa) eller på landeniveau.

Desuden kan man finde information om mere end 60 sundhedsemner, information opdelt på lande samt publikationer udgivet af WHO. Flagskibet for statistik om Europa er European Health report.

WHO Europe har også en podcast om sundhedsfaglige emner i Europa, og varigheden er fra ca. 15-30 minutter, med 33 episoder (marts 2023). Eksempelvis med emner som: Are young people really the ‘problematic’ drinkers in the WHO European Region? eller What do we mean by quality of care?  

Generelt er WHO siden et fantastisk nyhedssite for viden om global sundhed.

Find kvantitative artikler i Cinahl Complete og Medline/Pubmed

Både indeksering og forfatternes valg af termer kan gøre det vanskeligt at afgrænse en søgning i Cinahl og Medline til kun at finde kvantitative studier.

Hvis du kan undgå at søge på studiedesign vil du være mere sikker på at få det hele med. Er dit søgesæt stort kan du prøve med nedenstående søgefiltre fra Chnahls Subject Heading:

1. Søg på dit emne

2. og/eller kombinér med Cinahl Subject Headings, det kunne være disse eksempler:
(MH "Quasi-Experimental Studies+") OR (MH "Experimental Studies+") OR (MH "Nonexperimental Studies+") OR (MH "Clinical Trials+") OR (MH "Randomized Controlled Trials+") OR (MH “Surveys+”) OR (MH “Questionnaires+””) OR (MH “Case Control Studies +”)

Søgehistorik i Cinahl Complete

En anden mulighed er at søge på dine søgeord og under limits tilføje følgende i filteret for ’Publication type’ (CINAHL/Medline): Clinical Trial, Meta Analysis, Randomized Controlled Trial, Statistics, Systematic Review, Tables/Charts - i PubMed: Article type.

Brug for mere hjælp? Kontakt: Charlotte Qvist, ([email protected]) eller Birgit Larsen, ([email protected] )

Opdateret april 2024

Forrige Vejledning Women's Studies International
Næste Vejledning Mendeley