Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Journal Citation Reports.
I Journal Citation Reports kan du se citationsmønstre for tidsskrifter på tværs af akademiske områder. Du kan finde de højst rangerede tidsskrifter (målt på antal citationer) og sammenligne dem med andre inden for samme fagområde, det er således en måde at evaluere vigtigheden eller rangeringen af et tidsskrift indenfor et bestemt fagområde. Det kan derfor også være et godt værktøj for forskere når man skal beslutte sig for, hvilket tidsskrift man vil indsende en artikel til.
OBS: det afspejler dog ikke kvaliteten af peer review eller indholdet i enkelte artikler.
Man kan søge og browse efter tidsskrifter, emnekategorier, forlag og lande, samt efter specifikke titler, issn og emneord.
Databasen indeholder over 22,000 peer reviewed tidsskrifter inden for Science, Social Sciences og Art & Humanities fra over 5056 forlag, i 111 lande. Databasen medtager kun tidsskrifter af høj faglig kvalitet. Databasen dækker fra 1997.
Databasen måler ud fra forskellige metrics et tidsskrifts rangering iht. mængden af citationer, fx Journal Impact Factor (JIF) og Journal Citation Indicator (JCI), som introduceres nedenfor.
Ved hjælp af ”Manuscript matcher”kan du finde relevante tidsskrifter til at publicere din artikel i. Det fungerer mest optimalt, hvis din titel består af mindst 10 ord og dit abstrakt mindst af 100 ord.
Open Access:For hvert tidsskrift er der gjort op status på Open access ud fra disse kategorier: Gold, Subscription and free to read, Other (non-citable items)
Emne: Science, Social Sciences og Arts & Humanities.
Geografisk dækning: International, med hovedvægt på amerikanske tidsskrifter.
Udgiver: Clarivate Analytics/tidligere Thomson Reuters
Type: Bibliografisk database.
Adgang
Adgang til Journal Citation Reports (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.)
1.Du kan søge på tidsskriftets navn/forkortelse, ISSN, emnekategori, udgiver eller land/region.
I en søgning på et tidsskrift, får du øverst oplysninger om tidsskriftets bibliografiske data, udgiver, ISSN osv. Dertil får man en mængde data på tidsskriftets citationsstatus (JIF), tidsskriftets udvikling iht. rangering de sidste år, oversigt over de mest citerede artikler, graf over JCI og overblik over totale antal citationer per år. Derudover er det muligt at se Open Acces Status, herunder hvilken type OA, artiklerne er gjort tilgængeligt under og fordelingen af citationer iht. OA-type.
2. Browse på tidsskrifter (”Journals”)
Her får du oversigten over hvilke tidsskrifter der citeres mest, samt JIF og JCI. Her kan du søge efter et bestemt tidsskrift via titel, forkortelse af tidsskriftets titel, ISSN, E-ISSN
3. Browse på emnekategorier (”Categories”)
Der findes 254 overordnede emnekategorier, som hver er inddelt i en række underkategorier. Emnekategorien Arts & Humanities Interdisciplinary, er fx delt op i 8 undergrupper (Area studies, Asian studies, Classics, Cultural studies, Folklore, History & philosophy of science, Humanities (multidisciplinary), Medieval & renaissance studies), som gør det mere overskueligt at finde relevante tidsskrifter inden for specifikke emner.
4. Browse på forlag (”Publishers”)
Her får man oversigt over de store tidsskrift-forlag, med bl.a. tal på hvor mange tidsskrifter de enkelte forlag har. Elsevier (Unified) har fx 2310 tidsskrifter og er derfor det forlag, der har flest tidsskrifter indekseret, før Springer Nature (Unified) med 2248 og Taylor & Francis (Unified) med 2108 tidsskrifter.
5. Browse på lande/regioner (”Countries/Regions)
Her får du oversigt over de 111 lande der i 2025 er indekseret i JCR, med overblik over hvor mange tidsskrifter der er repræsenteret fra de forskellige lande.
6. Sammenlign (”Compare”)
Du kan også sammenligne optil fire tidsskrifter med hinanden, med henblik på kategorier, forlag, lokationer, samt JIF og JCI.
Den mest kendte metric er Journal Impact Factor (JIF). JIF er udtryk for det gennemsnitlige antal gange, artikler fra et bestemt tidsskrift publiceret i de 2 foregående år, er citeret. Det vil sige, at metricen måler et tidsskrifts indflydelse (impact), da det angiver, hvor ofte artikler i det pågældende tidsskrift citeres af andre forskere.
Databasen dækker også et 5 årigt JIF.
Vær opmærksom på at metricen kun opgøres for tidsskrifter inden for Science og Social Sciences.
Et eksempel på hvordan JIF udregnes, fra Journal Citation Report:
OBS: det er bedst at sammenlikne tidsskrifter indenfor samme disciplinære kategorier, da citationspraksisser varierer fra disciplin til disciplin.
OBS: JIF arbejder på tidsskrift niveau. Den måler ikke indflydelsen på enkelte artikler eller forskere.
Ud over JIF har JCR-databasen andre metrics der måles efter, f.eks.Journal Citation Indicator (JCI). JCI kan bruges til at evaluere tidsskrifter inden for et specifikt emneområde, ud i fra den forventede citation for en artikel (eller anmeldelse) fra samme udgivelsesår og emnekategori. Det vil sige, at metricen udregner gennemsnittet for antal citationer (CNCI)* udgivet i den foregående treårsperiode.
*Category Normalized Citation Impact (CNCI)
Værdien 1 er normalen, dvs., at publicerede artikler på tværs af tidsskriftet havde citationer svarende til gennemsnittet for kategorien. Værdier større end én (>1), betyder bedre end forventet citationspræstation i kategorien, og værdier mindre end én (<1) er under forventet citationspræstation. Tidsskrifter med JCI på 1,5 har altså 50% større citationspåvirkning end forventet, dvs. gennemsnittet i den samme kategori.
Yderligere hjælp og introduktionsvideoer
Der findes en række videoer og guides til Journal Citation Reports, her:
Brug for mere hjælp? Kontakt: Kontakt: Louise Rognlien [email protected]/Gudrun Hansen, [email protected]
Opdateret august 2025