English

VIA University College

MEDLINE

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen MEDLINE.

Om MEDLINE

Indhold: MEDLINE er en biomedicinsk database og indeholder artikler inden for biomedicin og sundhed. Eksempelvis medicin, sygepleje, ernæring, fysioterapi, ergoterapi og biomedicin. 

MEDLINE udgør fundamentet for PubMed, som er en god grænseflade til at udføre en grundlæggende scoping-søgning, eller hvis du ønsker at identificere et begrænset antal nøglereferencer.
MEDLINE anbefales, hvis du ønsker at foretage en omfattende og systematisk søgning.

Omfang: Indeholder artikler fra 1966 og frem, samt udvalgte materialer fra før 1966. 

Indekserer godt 5.200 primært tidsskrifter og få aviser, magasiner og nyhedsbreve.  

Mange af referencerne indeholder abstracts.  

Et flertal af artiklerne er Peer-Reviewed, og har altså undergået en fagfællevurderingen inden udgivelse. 

Geografisk dækning: International. Indeholder henvisninger til tidsskrifter på 40 forskellige sprog.  

Dokumenttyper: Primært tidsskriftsartikler.

Trunkering: Der kan trunkeres med * 

Søgesprog: Engelsk. Der gives mulighed for at ændre sproget på brugergrænsefladen.

Adgang: Adgang via EBSCO  

Indeholder ikke fuldtekst, men linker til fuldtekst hos udgiver eller gennem VIA Biblioteks adgange. 

Type: Bibliografisk database. 

Hjælp: Specifik hjælp kan hentes øverst i højre hjørne under Help. 

Udgiver: The National Library of Medicine. 

Adgang og inspiration til søgeord

Adgang til MEDLINE (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Få inspiration til søgeord:

Søgning

MEDLINE åbner automatisk i Advanced Search.

Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende operatorerne AND, OR, NOT:

AND: finder referencer, der indeholder alle dine søgeord.

OR: finder referencer, der indeholder mindst et af dine søgeord.

NOT: henter referencer, der ikke indeholder dit søgeord.

1. Du kan skifte operator i drop-down menuen.

2. Default felterne som søges med "Select a Field" er:
PubMed ID, Registry Number, Registry Word, MeSH Terms, Title, Abstract, Other Abstract, Author, Author Affiliation, Personal Name, Transliterated Title, Contributed indexing fields (Indexing agency, Local ID, Investigator, Space Flight Mission, Keyword owner, General Note, Non-Mesh Heading).

3. Du kan præcisere din søgning ved at afgrænse til søgning i specifikke felter, f.eks. til forfatter, titel, emneord eller tidsskrifttitel. TX All Text søger ned i artikelteksten og giver derfor flest fund.

4. De artikler, som fremkommer (Search Results), er sorteret efter Relevans på baggrund af en defineret algoritme. Du kan vælge en anden visning og for eksempel få vist de nyeste artikler først.

søgefelterne.

Refine results - afgrænsning af dit søgeresultat

Du kan f.eks. afgrænse på publikationsår, publikationstype, emne (Subject: Major Heading), køn m.m. og herved bringe dine inklussionskriterier ind i søgningen.

1. Publikationsår: Visningen giver overblik over ældste og nyeste reference i søgeresultatet.

2. Sprog: Vælg "Show more" og markér de ønskede sprog.  

3. Emneord: Under Subject: Major Heading, kan du se de kontrollerede emneord , som er knyttet til artiklerne i dit søgeresultat (fra den præ-definerede MeSH liste). Oversigten giver en fornemmelse af søgeresultatets hovedemner, og derfor en pejling på, om man har søgt på de rigtige ord. Listen kan give dig inspiration til flere eller bedre søgeord. Husk at klikke på Show More for at se alle ord.

4. OBS: Afgræns IKKE til "Linked full tekst". Hvis du gør det, får du kun de artikler, som VIA har adgang til gennem MEDLINE og ikke artikler vi har licens til gennem en anden udbyder.

Muligheder for afgrænsning af søgning.

Adgang til artiklerne

1. Vælge PDF Full Text, hvis adgang til artiklen findes i fuldtekst.

2. Hvis der ikke optræder et PDF ikon (PDF Full text), skal du klikke på "Check VIA fulltext". Her tjekkes adgangen til artiklen fra alle VIA elektroniske ressourcer. (Det er disse du ikke ser, hvis du har afgrænset med ’Linked full text´).

3. Klik på referencens titel for at få flere oplysninger, herunder muligheden "Find similar Results" som finder referencer, der relaterer sig til indholdet i den valgte reference.  

Ikoner til fulltext.

Emneordsøgning - MeSH

MeSH er en forkortelse af:  Medical Subject Heading. Det er de emneord, som artiklerne får tildelt fra den præ-definere emneordsliste. Subject Headings tildeles fra 2022 med kunstig intelligen (AI) med NLM´s Medical Text Indexer (MTI).

1. Vælg MeSH og indtast et ord - så får du en oversigt over de emneord, der relaterer sig opslagsordet.

2. Her fremgår det at MeSH bl.a. anvender emneordene Diabetes Mellitus; Diabetes Mellitus, Type 1; Diabetes Mellitus, Type 2.
Når du klikker på selve ordet kommer du ind til en oversigt over emneordene, samt overordnede og underordnede begreber.

3. Under Scope, kan du læse en definition af emneordet.

4. Når du har fundet det emneord du vil søge på, kan du vinge det af.

5. Vælg ’Search Database’ for at foretage en søgning i MEDLINE på artikler der er tildelt det valgte emneord.

6. Du kan lave en bredere søgning ved at vælge Explode (+) inden søgning. Så medtages artikler som er tildelt emneord der hierakisk hører til under det valgte emneord.

7. Hvis du vælger Major Concept, finder du kun artikler, hvor emnet fylder meget i artiklen (i forhold til andre emner den berører).

Emneordssøgning.

Hvis du vælger ’Explode (+)’ søger du også på de emneord, som hierakisk henhører under begrebet. For eksempel Diabetes, Gestational.

MeSH emneordshieraki.

1. Her er der lavet en søgning på et MeSH ord (angivet med MH foran søgeordet) og søgningen er Exploded med det lille + efter ordet. Du kan hele tiden følge din søgehistorie og herfra kombinere søgninger.

2. Hvis du vil kombinere søgninger i din Søgehistorie, skal du huske først at ’Clearer’ søgefelterne ovenfor, ellers vil de ord, som optræder i søgefelterne, blive medtaget i søgningen.  

3. Vælg søgninger der skal kombineres ved at vinge dem af.

4. Kombiner med den relevante boolske operator (AND/OR).

Ebsco grænsefladen

Brug for mere hjælp? Kontakt: Maria Viftrup Schneider ([email protected])

Opdateret juli 2024

Forrige Vejledning JSTOR
Næste Vejledning Orbis