English

VIA University College

Teacher Reference Center

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte der skal vide mere om søgning i databasen Teacher Reference Center.

Om databasen

En online database med over 280 af de mest populære videnskabelige tidsskrifter til brug for professionelle undervisere.  Dækker fra børnehave- til gymnasieniveau inden for bl.a. følgende emneområder:

  • Undervisning
  • Pædagogisk forskning
  • Curriculumudvikling
  • Læreruddannelse
  • Evaluering og skoleadministration

96% af tidsskrifterne er peer-reviewed (fagfællebedømt).

Fakta

Teacher Reference Center er en bibliografisk database og dækker perioden fra 1984 til i dag.

Den indeholder henvisninger til tidsskriftartikler, og mange af artiklerne er tilgængelige fuldtekst.

Øvrige artikler kan bestilles på dit lokale VIA bibliotek. Langt de fleste artikler er engelsksprogede, og søgesproget er engelsk.

Adgang til databasen

Adgang til Teacher Reference Center
(Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Sådan søger du i databasen

Trunkering

? = erstatter ét bogstav i søgeordet (f.eks. wom?n)

*= søger på alle endelser og bøjninger af søgeordet (f.eks. child*)

Du kan kombinere dine søgeord ved at anvende operatorerne AND, OR, NOT:

AND: henter artikler, der indeholder alle de udvalgte søgeord
OR: henter artikler, der indeholder mindst ét af de udvalgte søgeord
NOT: henter artikler, der kun indeholder det første søgeord men ikke det sidste.

Hvis du sætter citationstegn omkring søgeordene, søger du på ordene i den præcise rækkefølge. F.eks: ”classroom management”

  1. Søgeordene indtastes i søgebjælkerne.
  2. Select a field: her kan du definere, hvor dine søgeord skal optræde. Vælg f.eks: AB=abstract, SU=subject terms.
  3. Search.
Viser hvor du kan indtaste dine søgeord, og hvilke felter du ønsker at søge i.

Søgeresultat

Søgeresultatet præsenteres i skærmens midterste felt og sorteres efter relevans.

Klik på artiklens titel for at se abstract m.v.

Refine results: her får du forslag til, hvordan du kan præcisere din søgning. Du kan f.eks. begrænse på udgivelsesår eller tilføje flere emneord under Subject.

Vælg "VIA University College Check Fulltext" for at tjekke om VIA bibliotekerne har adgang til artiklens fulde tekst.

Du kan lægge posten i kurv ved at klikke på folderen til højre for titlen. Når posterne er lagt i kurven, kan du printe dem ud, sende dem på e-post eller gemme dem.

Søgeresultat og hvordan du eventuelt kan afgrænse det.

Brug for mere hjælp? Kontakt: Gitte Jensen, [email protected]

Opdateret august 2023

Forrige Vejledning SPORTDiscus
Næste Vejledning Web of Science Core Collection