English

VIA University College

CAB Direct

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen CAB Direct.

Om CAB Direct

CAB Direct er en international database inden for global sundhed. Den dækker fagområder som folkesundhed, sundhedsfremme, epidemiologi, miljø, ernæring, sundhedsvæsen, sygdomme og levnedsmidler.

CAB Direct indekserer ca. 14.6 millioner bibliografiske poster, fordelt på bl.a. artikler, bøger rapporter og afhandlinger.

Databasens indhold strækker sig fra 1973 til i dag.

Der er ca. 0,5 millioner artikler i fuldtekst.

Trunkering

Du kan foretage trunkering i databasen. Trunkering gør det muligt at finde forskellige endelser og stavemåder på søgeord. Trunker et søgeord ved at tilføje * til ordstammen f.eks. Diet*. På denne måde kan du udvide din søgning, da du ikke foruden at søge på diet, også søger på diets, dieting og dietary.

Frasesøgning

En anden måde at præcisere din søgning på, er ved hjælp af frasesøgning. Det gør du ved at sætte et eller flere søgeord i citationstegn. Dette betyder, at du søger på artikler, hvor søgeordene skal optræde præcis som skrevet, og i den specifikke rækkefølge. F.eks. "Vegetarian diet"

1. Tryk på Advanced øverst i søgeboksen.

2. Indtast dine søgeord i felterne.

3. Du kan kombinere søgeord ved at bruge de Boolske operatorer AND, OR, NOT.
AND
: Søger efter poster, hvor alle de udvalgte søgeord optræder.
OR: Søger efter poster, der indeholder mindst ét af de valgte søgeord.
NOT: Finder artikler, der indeholder det første søgeord, men ekskluderer artikler, der indeholder det andet søgeord.

4. "Select at Field" for at vælge hvilke af posternes felter der skal søges i, f.eks: AB for Abstract og SU for Subject

Brug af de boolske operatorer under fanen Advanced.

Søgeresultat og adgang til fuldtekst

1. Klik på titlen, for at få yderligere information om artiklen.

2. Brug de adgangsknapperne til fuldtekst.

3. Eller undersøg fuldtekstadgang gennem VIAs licenser.

4. I menuen til højre kan du afgrænse og præcisere din søgning, fx efter sprog, geografi eller årstal for udgivelse.

Ikoner til at åbne fuldtekst.

Kombinér og gem søgninger

1. Du kan kombinere dine søgninger fra ”Search History”.

2. Her kan du sætte flueben ud for de søgninger som skal kopieres

3. Vælg boolsk operator og Combine. 

4. Du har også mulighed for at gemme søgninger. Marker den søgning du vil gemme med et flueben, og tryk på gemmeikonet. Dette kræver dog, at du enten logger ind med en eksisterende brugerkonto eller opretter en ny bruger. 

Oversigt over søgehistorik, og mulighed for at kombinere og gemme søgning.

Emneordssøgning/thesaurus

Hvis du ønsker at søge meget kontrolleret og præcist, giver CAB Direct dig mulighed for at lave en emneordssøgning. Dette er en søgning, der gør brug af databasens egne og præcist definerede emneord.

1. Klik på Thesaurus for at åbne emneordsregistret, hvor du kan søge i samlingen af kontrollerede emneord.

Thesaurus findes over søgefeltet.

Brug for mere hjælp? Kontakt: Benjamin Borgkvist Tranæs, [email protected]

Forrige Vejledning Business Source Premier
Næste Vejledning CINAHL Complete