Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om referencehåndtering i Word. Eksemplerne i vejledningen er lavet efter APA standarden, 7. udgave.
Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs i processen.
1. Åbn et Word-dokument og klik på Referencer i menulinjen.
2. Vælg standarden APA eller en anden standard alt efter, hvilken der anbefales på din uddannelse. Standarden bestemmer, hvordan litteraturlisten og henvisningerne kommer til at se ud.
Vær opmærksom på at Word anvender APA, 6. udgave, men APA er kommet i en 7. udgave i 2019. Du udfylder blot felterne efter reglerne i APA 7. udgave (denne vejledning anvender APA, 7. udgave).
Du finder VIA Biblioteks APA Guide her.
3. Vælg Indsæt citat for at lægge en ny reference ind. Nu åbner du en blank skabelon, som du skal udfylde med referencens oplysninger.
1. Under Kildetype vælger du den relevante kildetype, og de relevante felter kommer frem.
2. I feltet Rubrik skriver du referencens titel.
3. * Anbefalet felt betyder, at du bør overveje, om feltet er relevant for den kilde, du er ved at registrere (feltet SKAL ikke udfyldes).
4. Vælg Vis alle bibliografifelter for at se alle de felter, der kan være relevante.
5. Når du stiller dig i f.eks. forfatterfeltet kommer der en hjælpetekst frem i bunden af boksen.
- Brug kildetype bog
- Flere forfattere adskilles med semikolon ; Skriv forfatterens efternavn først, efterfulgt af fornavn og eventuelle mellemnavne.
- TIP: Brug funktionen Rediger, hvis du er i tvivl om i hvilken rækkefølge du skal skrive forfatternes navne.
- Undertitel skrives efter hovedtitlen adskilt med et kolon :
- Find feltet Udgave ved at sætte flueben i Vis alle bibliografifelter.
- Her skriver du bogens udgave, hvis det er andet end 1. udgave.
- Ved redigerede bøger (bøger, hvor kapitlerne er skrevet af forskellige forfattere) skal du indføre de anvendte kapitler enkeltvis. Brug kildetype Afsnit i bogen.
- Angiv kapitlets forfatter(e).
- Angiv kapitlets titel.
Angiv kapitlets start og slutsidetal under Sider (15-38)
Redaktørens navn skal skrives i feltet Redaktør, og du skal ikke skrive noget i feltet Bogens forfatter.
Angiv bogens udgave, hvis det er andet end 1. udgave.
- Brug kildetype: Artikel i tidsskrift.
- Felterne Måned og Dag skal kun udfyldes, hvis artiklen er udgivet i et tidsskrift, der ikke er nummereret.
- * markeringen ved tidsskriftsartikel er uhensigtsmæssig. Du skal også skrive tidsskriftets årgang (bind) og nr. her.
- Her angiver du artiklens sidetal.
- Brug kildetype: Dokument fra websted.
- Hvis forfatteren til dokumentet er institution, organisation, virksomhed eller lignende, skal du bruge feltet Firma Forfatter.
- Titlen på dokumentet skal skrives i feltet Navn på webside.
- I feltet Webstedets navn skal du skrive, hvilken webside du har fundet dokumentet på.
- Hentet-dato skal kun angives ved webkilder der er designet til at forandre sig, f.eks. wikis og socialmedier.
Ved love med populærtitel (f.eks. folkeskoleloven eller grundloven populærtitlen vil stå i Retsinformation) findes der ikke en kildetype, der hedder ’lov’. Men hvis du udfylder skabelonen, som herunder, vil referencen indeholde alle de nødvendige oplysninger.
- Brug kildetype: Bog.
- Hvis du bruger Harvard-standarden, så vælg Tidsskriftsartikel som kildetype.
- I feltet Forfatter skriver du lovens populærtitel.
- I feltet År skriver du den præcise dato.
- I feltet Udgiver skriver du lovens nummer og fulde titel.
1. Du vælger Citater, for at få en oversigt over dokumentets referencer. Dobbeltklik på en reference for at indsætte en henvisning til referencen i teksten.
2. Dobbeltklik for at indsætte en henvisning til referencen i dokumentet.
3. OBS: I listen står alle de referencer, du har på dokumentets Aktuel liste. Hvis du mangler en reference på listen skal du altså kopiere den fra din Hovedliste til Aktuel liste under Citatkildestyring.
- Du tilføjer sidetal på én henvisning ad gangen. Dette gør du ved at klikke på henvisningen (parentesen)
- og derefter på den lille pil til højre.
- Vælg Rediger dette citat… og skriv sidetallet i feltet Tilføj sider og vælg OK.
Vælg Konvertér citat. (Baltzer, Kyed & Nissen, 2021)
Her kan du slette Kyed & Nissen og skrive m.fl. i stedet (Baltzer m.fl., 2021)
Systemet kan ikke håndtere flere indførsler af samme forfatter efter APA-reglerne. Her vil Word medtage titlen i henvisningen også selv om der er forskellige årstal du skal altså skjule titlen ved alle henvisninger.
- Dette gør du ved at vælge henvisningen (parentesen).
- og derefter den lille pil til højre.
- Vælg Rediger dette citat.
Under Skjul vinger du Titel af. Tilbage står forfatter og årstal. (Wilken, 2015) (Wilken, 2011)
Ifølge APA skal referencer af samme forfatter, udgivet samme år, adskilles ved at tilføje et a og et b efter årstallet i kildelisten f.eks. (Illeris, 2012a) og (Illeris, 2012b). Du skal skjule titlen som vist i foregående afsnit, men først skal du redigere kilden for at tilføje et a og et b ved udgivelsesåret.
(Illeris, Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan?, 2012)
(Illeris, Læringsteoriens elementer: Hvordan hænger det hele sammen?, 2012)
1. Vælg rediger kilde.
2. Tilføj henholdsvis et lille a, b, c … efter årstallet.
Skjul titlen som vist i foregående afsnit (Illeris, 2012a) (Illeris, 2012b).
Du åbner en oversigt over alle dine referencer både nye og gamle ved at vælge Citater og Citatkildestyring ved tandhjulet i bunden af dokumentet.
1. Vælg Citater.
2. Klik på tandhjulet, og vælg Citatkildestyring og du vil åbne en oversigt over alle dine referencer.
1. Hovedlisten er dit arkiv med alle de referencer, du har lagt ind i Word igennem tiden.
2. Aktuel liste er de referencer, der knytter sig til det dokument, du arbejder i nu. Alle referencer på aktuel liste kommer med på litteraturlisten.
3. Når du vil bruge en reference fra din hovedliste i dit nuværende dokument, skal du kopiere referencen over i Aktuel liste.
4. OBS: Husk at slette referencer fra aktuel liste, som ikke skal med på litteraturlisten det er kun kilder, du har henvist til i den løbende tekst (de kilder, der har fået et flueben på aktuel liste), der skal med i litteraturlisten.
Når du er færdig med at sætte referencer ind i teksten, indsætter du din litteraturliste ved at klikke på feltet Bibliografi.
Du kan vælge mellem forskellige overskrifter: Citerede værker, Bibliografi eller Reference, men indholdet er det samme. Du kan selv rette overskriften, hvis du ønsker det.
Systemet medtager alle kilder fra Aktuel liste i litteraturlisten.
Vælg opdater efterhånden, som du tilføjer nye referencer i teksten eller redigere i allerede eksisterende referencer.
OBS! Når du vil rette fejl, skal du ikke gøre det her direkte i litteraturlisten, da rettelserne vil blive overskrevet, hver gang du opdatere litteraturlisten.
Hvis du f.eks. har stavet forkert eller vil tilføje oplysninger skal du gøre dette under Citatkildestyring
Når du vil rette en reference til, skal du gøre det gennem funktionen Redigér kilde som du finder ved at klikke på tandhjulet. Du skal altså IKKE redigere direkte i henvisninger og i litteraturlisten, da rettelserne vil blive overskrevet, hver gang du opdatere litteraturlisten.
1. Vælg Citater.
2. Markér den kilde du vil lave rettelser i.
3. Klik på tandhjulet, og vælg Redigér kilde og skabelonen du brugte, da du oprettede referencen vil dukke op igen.
Først når du er helt færdig med opgaven!
Hvis referencen stadig ikke ser helt rigtig ud i litteraturlisten, pga. Words måde at skrive referencerne, har du dog mulighed for at rette i litteraturlisten men først når du er helt færdig med at indsætte referencer i din opgave!
Ved at vælge Konvertér bibliografi til statisk tekst, sørger du for at litteraturlisten ikke igen bliver opdateret, så du sikre at dine rettelser ikke bliver overskrevet.
Vælg Bibliografi og du får mulighed for at Konverter bibliografi til statisk tekst.
OBS! Herefter kan du IKKE opdatere litteraturlisten mere.
Du kan nu også aktivere links.
Ved kapitler i bøger mangler der et kolon efter I. Dette skal du tilføje manuelt i teksten I:
Hvis I er flere, der arbejder med dette referencesystem, kan I dele jeres referencer ved at sende jeres dokumenter til hinanden, idet et givet dokument altid vil have referencerne liggende i den aktuelle liste. Så inden du sender dokumentet skal du overføre de referencer du vil dele til Aktuel liste.
Disse kan modtageren så tilføje til sin hovedliste i venstre side under Citatkildestyring ved at kopiere dem fra dokumentets Aktuel liste.
Tip: Du kan også bruge denne metode til at gemme dine referencer, når du skifter computer.
Kopiér de referencer du vil dele fra din Hovedliste til Aktuel liste.
2. Del dokumentet med den/dem du vil dele dine referencer.
Modtageren kopiere referencerne fra dokumentets Aktuel liste til deres Hovedliste
Da Words referencefunktion kun virker i Word, kan du ikke bruge funktionen, når du arbejder sammen med andre i Google Docs. Men med Office 365, som du har adgang til gennem VIA, kan du få mange af Google Docs' samarbejdsmuligheder i Word. Du og din gruppe kan altså redigere i samme Word-dokument samtidig, og alle kan indsætte referencer med Words referencefunktion.
Del dokumentet med hinanden i OneDrive og vælg Åbn i skrivebordsprogram/Åbn i Word.
Se hvordan du gør dette i denne video
Dette kan løses på to måder. Du kan enten angive hvert enkelt kapitel på litteraturlisten, se hvordan under ”Kapitler i bøger”.
Eller du kan anføre antal anvendte sider efter den enkelte indførsel i litteraturlisten, det kræver at du konverterer litteraturlisten til statisk tekst. Du kan ikke henvise til mindre end ét kapitel.
Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2012). Den gode opgave (4. udg.). Samfundslitteratur. (s. 123-157, s. 205-220, s. 266-288).