English

VIA University College

Mendeley

Denne vejledning henvender sig til ansatte og studerende, og giver en kort introduktion til brugen af Mendeley.

Mendeley er et gratis referencehåndteringsprogram, hvor du kan organisere dine referencer og PDF’er. Ved hjælp af tilføjelsesprogrammet  Mendeley Cite kan du nemt lave henvisninger, mens du skriver og tilsidst danne en litteraturliste.

Expand or collapse content Installer Mendeley

Opret en konto på: https://www.mendeley.com/ ved at vælge create account. Når du opretter en konto må du ikke vælge "Sign in via your institution". (Hvis du gør det får du ikke lov til at vælge et password, og du kan ikke logge ind på Mendeley Reference Manager)

Download og installer Mendeley Reference Manager fra Mendeley.com under downloads.

Mendeley kan downloades til PC, Mac og Linux.

Vær opmærksom på at tjekke om Mendeley understøtter den MAC OS-version du har.

Expand or collapse content Opgrader din konto til Mendeley Institutional edition

Institutional edition er betalingsversionen af Mendeley, som VIA Bibliotek har købt adgang til. Versionen giver blandt andet adgang til mere lagerplads, både på egen konto og i grupper, 100 GB i stedet for 2 GB på egen konto og 100 MB i grupper. En anden opgradering er adgangen til at oprette private grupper med op til 100 personer, hvorimod gratisudgaven kun giver mulighed for at oprette 5 grupper med op til 25 personer.

Din konto bliver automatisk opgraderet til Mendeley Institutional edition når du logger på mendeley.com på en VIA adresse.

Expand or collapse content Mendeley Reference Manager

I Mendeley Reference Manager håndterer du dine referencer. Du tilføjer referencer, og retter i enkelte referencer ved at klikke på den ønskede refrence.

Du kan organisere dine referencer i foldere (collections). Hvis du har tilknyttet en PDF, kan du åbne filen i en indbygget PDF læser. Der er mulighed for at markere teksten, lave noter og gemme til senere brug.

Visning af Mendeley Reference manager, hvor du kan finde collections til venstre
Expand or collapse content Hent referener

Drag n’ drop – Hvis du har en artikel i PDF kan du drag n’ drop din PDF i Mendeley. Referencen hentes automatisk ind og får vedhæftet PDF’en. Husk dog altid at tjekke om alle relevante oplysninger er tilstede, især ved ældre artikler kan referencen være mangelfuld.

RIS-format – hvis der ikke er mulighed for direkte eksport til Mendeley fra artikeldatabaser og bibliotekssystemer, så vælg eksporter i Ris format. Udvælg dine referencer 🡪 eksporter i RIS format 🡪 drag n’ drop filen i Mendeley.

Manuel inddatering – vælg File 🡪 add entry manually 🡪 vælg type 🡪 tilføj oplysninger

Fra VIA bibliotekernes katalog - ved hver titel er der en række funktioner under "send til". Vælg Mendeley

Under menuen "send til" finder en række funktioner, blandt andet Mendeley og eksporter RIS.

Indtast dine login oplysninger til Mendeley, og referencen overføres til Medeley.

Indtast email og password til Mendeley.

Du kan også bruge Eksporter RIS, så får du en RIS fil som du kan drag n' drop i Mendeley.

Expand or collapse content Brug Mendeley sammen med word

I Mendeley Reference Manager kan du under Tools finde plugin til Word: Install Mendeley cite for Microsoft Word.

Muligheden for at lave citationer og generere en litteraturliste via Mendeley Cite ligger sig under menuen Referencer i Word.  (hvis Mendeley cite ikke kan ses under referencer, så gå til menuen indsæt, og vælg Mine tilføjelsesprogrammer)

Oversigt over Mendeley Cite.
Expand or collapse content Fjern tilknytning til mendeley i dit dokument

Når du er helt færdig med din tekst, kan du vælge at fjerne tekstens tilknytning til mendeley.

Marker din tekst, højreklik og vælg "fjern indholdskontrolelement"

Herefter kan du lave rettelser i henvisninger og referencer.

Expand or collapse content Har du problemer med at installere Mendeley Cite?

Tjek at du har tilladelse til at tilføje tilføjelsesprogrammer i word. Det gør du på nedenstående måde:

  1. Vælg indstillinger
  2. Vælg Center for sikkerhed og rettighedsadministration
  3. Vælg indstillinger for sikkerhed of rettighedsadmin
  4. Under Tilføjelsesprogrammer må der ikke være flueben i ”kræv, at tilføjelsesprogrammer er signeret af en udgiver der er tillid til”
  5. Genstart word.
Expand or collapse content Arbejde i grupper

Hvis du skriver sammen med andre kan du bruge funktionen grupper til at dele referencer med hinanden. Du opretter en gruppe i Mendeley Reference Manager.

Opret en gruppe
  1. Navngiv gruppen og gem
  2. Vælg more actions ud for gruppen
  3. Vælg manage group, og herefter invite members. Indtast email på dem du ønsker skal være en del af gruppen.

Alle medlemmere af gruppen kan flytte referencer over i gruppen. Referencerne der flyttes over i gruppen er en kopi af referencen, og referencen vil stadig være i all references.

Når du skriver sammen med andre er det vigtigt at alle i gruppen henter referencer fra gruppen, ellers kan mendeley ikke danne korrekte henvisninger og danne en fælles litteraturliste. Find gruppen i Mendeley Cite ved at klikke på all references, og find gruppen i oversigten.

Klik på all references.
Expand or collapse content Forsvinder dine referencer?

Hvis I oplever at referencer forsvinder mens I arbejder i dokumentet skyldes det ofte at alle i gruppen har ikke indsat referencer i dokumentet fra gruppen, men i stedet fra eget bibliotek. Sørg derfor at alle har valgt gruppen i Mendeley Cite.

Det kan også skyldes cookies i din browser. Følg nedenstående trin:

  1. Gem en kopi af dit word dokument
  2. Luk word og genstart din computer
  3. Ryd cache og cookies i din browser. Du kan følge mendeleys vejledning til Clear the cookies and cache. Åben word i onedrive MS Word Online og log in i Mendeley cite. Ryd cache for tilføjelsesprogrammet ved at følge trinene i linket: https://docs.microsoft.com/en-us/office/dev/add-ins/testing/clear-cachehttps://service.elsevier.com/app/answers/detail/a_id/5117/

Har du brug for mere hjælp? Kontakt: Sine Kusk Clausen, [email protected].
Opdateret 07.07.2026.

Forrige Vejledning Video onlinekursus
Næste Vejledning Word referencehåndtering med PC