English

VIA University College

Sundhedsstatistik (Dansk)

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning af dansk sundhedsstatistik.

Om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om det danske samfund.

På Danmarks Statistik er der et godt overblik til emner som eksempelvis: misbrug, overvægt, stress, sygdomme og diagnoser.

1. Begynd på forsiden og klik øverst på Spørg om statistik, og videre til Ofte stillede spørgsmålDer finder du hurtigt og nemt genveje til kilder i og uden for Danmarks Statistik. F.eks. Hvor mange er overvægtige? Hvor mange bliver opereret og for hvad? Hvordan trives børn og unge? Hvor mange personer lider af diverse sygdomme?  Hvor stort er forbruget af medicin?

2. Bruger du indgangen med Emner, bliver tallene vist i overblik og diagrammer.  

3. Vælg Borgere, for adgang til emnet.

Fra forsiden vælges Borgere.

Vælg "Sundhed i overblik og diagrammer med seneste nyt".

Under Sundhed er der: 

  1. Nyheder og publikationer om Sundhed med oversigtstabeller og grafik på nyeste data fra statistikdatabasen. Statistikdatabasen er Danmarks Statistiks ”rådata”, som alle har tilgang via Statistikbanken. På Statistikbanken kan du selv sammensætte tabeller og detaljerede oversigter.
  2. Sygehusbenyttelse som viser indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger, med oplysninger om antallet af indlæggelser, antal sengedage, patienternes alder, køn og diagnose.
  3. Lægebesøg der viser antallet af besøg (incl. telefon- og email-konsultationer) hos læger, speciallæger, tandlæger mv. Der er også oplysninger om patienternes alder, køn og socioøkonomisk gruppe, samt opgørelser over offentlige udgifter (excl. medicinudgifter) ved lægebesøg mv.
  4. Hjemmesygepleje viser antal modtagere og besøg af kommunal sygepleje. Statistikken opgøres årligt fordelt på alder, køn og kommune.
  5. Sårbare gruppers sundhed viser tal for gruppen Udsatte børn og unges benyttelse af sundhedsvæsenet, og hvorvidt de har et andet forbrug af sundhedsydelser end resten af befolkningen.

Sundhed vil give dig oversigter og grafik som dette eksempel fra Emne: Borgere/Sundhed/Sygehusbenyttelse med antallet af indlagte patienter.(1)

Du skal derfor være meget opmærksom på link ved tabellerne. De giver dig indgang til Statistikbanken, hvor du kan sammensætte din egen detaljerede og udvalgte statistik. Med det viste link her nedenfor (2) får du mulighed for valg af forskellige: diagnoser, geografisk områder, køn, alder og årstal.

Grafik over indlagte patienter.

Gå til forsiden af Danmarks Statistik og vælg Statistikbanken i menuen øverst. Klik på Emner og du kan vælge Borgere - Sundhed (1), hvor nedenstående er et eksempel på de første valgmuligheder for sammensætning af tabeller under Sygehusbenyttelse.

Link fra Statistikbanken til sygehusbenyttelse.

Er der et område, som du ikke kan finde statistik på, kan du prøve at søge efter det i søgefeltet på Statistikbanken. Her er søgt på genindlæggelser. Det giver følgende resultat: En tabel med valgmuligheder:

Tabel med valgmuligheder for genindlæggelser.

Fra den tabel kan du vælge at sammensætte tal som vist nedenfor med de seneste tre års antal forløb og genindlæggelser for personer på 67 år og derover i Region Midtjylland på udvalgte diagnoser.

Tabel med genindlæggelser.

Nedenstående tabel og sammensætningsmuligheder findes ikke under Borgere - Sundhed, men under Sociale forhold (1) - Social støtte (2)- Sociale ydelser til ældre (3), hvis du selv klikker dig frem til den i emnesiderne. Tabellen omfatter personer på 67 år (4) og derover. Den hører under tal for ældreområdet. Statistikken er en årlig opgørelse af en række nationale effekt- og baggrundsindikatorer, der dokumenterer og beskriver kvaliteten af den kommunale indsats på ældreområdet.  

Visning af menu Sociale forhold.

De kommunale serviceindikatorer

For at få statistik på kommunalt og regional niveau er det godt at kende til betegnelsen ”De kommunale serviceindikatorer”.Det er de indikatorer eller måleområder, som belyser dokumentationsindsatsen på en række større kommunale serviceområder og kaldes De Nationale Dokumentationsprojekter.

P.t. er der nationale dokumentationsprojekter på:

  • Ældreområdet (eksempelvis: hjemmehjælp, plejehjem, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning, sygehusbenyttelse og genindlæggelser)
  • Sundhedsområdet
  • Området om Udsatte børn og unge (eksempelvis: misbrug som er behandlingskrævende, selvmord)
  • Handicapområdet (de sammenhængende nationale tal og dokumentationer er under udarbejdelse)

Sundhedsområdets statistik inden for De Nationale Dokumentationsprojekter opdateres på e-sundhed.dk

Sundhedsdatastyrelsen / eSundhed.dk

eSundhed.dk er Sundhedsdatastyrelsens indgang til sundhedsdata på regions-, hospitals- og kommunalt niveau. En offentlig adgang til sundhedsdata. Sundhedsdatastyrelsen arbejder på, at der via eSundhed.dk bliver synlighed og åbenhed om resultater og relevant sundhedsdata på tværs af sundhedssektoren.

Sundhedsregistrene indeholder oplysninger om befolkningens sundhedsforhold, og bruges af både det offentlige og det private til bl.a. planlægning og forskning. Oplysningerne i de forskellige registre kommer bl.a. fra sygehusene og de praktiserende læger, der registrerer, hver gang en person har været i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Under Registre (1) finder du f.eks. tal for dødsårsager, kroniske sygdomme, kræft, aborter og Landspatientregistret.

Landspatientregisteret (2) (LPR) blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over patienter behandlet ved de danske sygehuse. Det er tal om bl.a. aktivitet ved sygehusene, antal operationer og radiologiske ydelser. Du kan selv sammensætte tabeller efter udvalgt diagnose og indikator.

På E-Sundhed.dk er menu med Registre.
Oversigt med Sundhedsregistre.

Et eksempel på Landspatientregistret herunder er sammensat så du får vist antallet af forgiftninger med ætsende substanser (1) over 4 år fordelt på udvalgte aldersgrupper og begge køn

Tabel fra Landspatientregistret med forgiftninger.

Dødsårsagsregisteret samler alle oplysninger om dødsfald i Danmark (2002-).

Du kan få en samlet opgørelse, eller du kan sammensætte din egen tabel og angive f.eks. dødsårsag, alder, køn, region og årstal.  Herunder er valgt en tabel der sammenligner tal for hele landet, hvor dødsårsagen har været hjertesygdomme og kræft samt totale antal døde, vist antal døde pr. 100.000 borgere (alderstandardiseret rate).

Tabel over dødsårsager med hjertesygdomme og kræft.

Dødsårsagerne herunder er valgt til at være sygdomme i åndedrætsorganerne, og hvor antal døde, køns- og aldersstandardiseret rate pr. 100.000 borgere fra de forskellige regioner sammenstilles.

Tabel over dødsårsag sygdomme i åndedrætsorganer for delt på regioner.
Sundhedsdatastyrelsen / analyser og rapporter samt DRG-takster

Data fra de nationale sundhedsregistre bruges bl.a. til at lave forskellige analyser og opgørelser, som belyser forekomsten af visse sygdomme, forbruget af lægemidler samt aktiviteten, effektiviteten og kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Menuinddelingen til at søge tal, analyser og rapporter ser ud som følgende:

Find analyser og rapporter (1)

Herunder specifikke Sygdomme og behandlinger  (2) eller

Sundhedsvæsenet (3)

Lægemidler (4)

Psykiatri(5)

Andre analyser (6) - herunder eksempelvis Dødsårsager (7,8)

Forsidebillede til sundhedsdatastyrelsen.
Menuinddeling af tal og analyser.
Menuinddeling af Flere tal og analyser.
Menuinddeling af Tal og rapporter om dødsårsager.

Ønsker du svar på hvad en indlæggelse med lungebetændelse eller f.eks. med hjertesygdomme på et sygehus koster, skal du søge på DRG-takster på Sundhedsdatastyrelsen.

DRG står for Diagnose Relaterede Grupper. Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner.

DRG-takster

DRG-takster beregnes ved at knytte omkostninger ved patientbehandling til de enkelte DRG-grupper. Ved omkostningsstudier på sygehusene fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på et sygehus kan forklares. DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRG-grupper.

Til eksempel findes lungebetændelse på s. 46 i Takstvejledning 2023 (Takstsystem), som vist herunder. Der er forskellige takster på aldersgrupper og tilstødende sygdomme osv. f.eks. for MDC-gruppe 04MA14 (1). Lungebetændelse og pleurit, pat. 18-59 år er taksten 33.134 kr. (1). MDC står for Major Diagnostic Category - en inddeling i hoveddiagnosekategorier 04 Specifikation=Sygdomme i åndedrætsorganerne og type MA=Specifikke diagnosegrupper + løbenummer (2).

Oversigt gruppe 04 Sygdomme i åndedrætsorganerne.

Ønsker du at kende grupperingen og taksten på en specifik patient med alder og diagnose, kan du lave kørsler på Interaktiv DRG. Der kan eksempelvis vælges, alder, køn, diagnose og sammenligne.

Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021
Forsidebillede af publikationen Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Danskernes Sundhed  Den Nationale Sundhedsprofil 2021 

Sundhedsprofilen er undersøgelser af den voksne befolknings sundhed og sygelighed.

Undersøgelserne er gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet i 2010, 2013, 2017 og 2021. Det er repræsentative undersøgelser og hvert år med ca. 180.00 deltagere. Undersøgelserne bygger på en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Seneste undersøgelse er foretaget i foråret 2021 med spørgeskemaer tilsendt cirka 300.000 tilfældig udvalgte danskere fra 16 år og op. Resultaterne med nye tal er offentliggjort i marts 2022. 183.646 personer besvarede spørgeskemaet.

I undersøgelserne er der blevet indsamlet data om sundhed og sygelighed, som ikke er tilgængelige i danske registre. Her får man et detaljeret billede af, hvordan danskernes livsstil generelt ser ud, hvilke forandringer der er sket på siden sidste undersøgelse samt hvordan sundhed, trivsel og sygdom hænger sammen med uddannelse og civilstatus.

Du kan eksempelvis på svar på:

Hvor sunde er vi? Er vi stressede? Drikker vi mere alkohol end tidligere? Er er vi mere overvægtige?

Den nationale rapport er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra undersøgelsen.

Rapporten findes også i en kort version på 20 sider med fokus på de centrale udfordringer. 

Vær opmærksom på side 10 i rapporten, hvor der står: ”Resultaterne i denne rapport skal ses i lyset af, at data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien var indført en række midlertidige tiltag og restriktioner i Danmark. Dette har med stor sandsynlighed påvirket resultaterne i undersøgelsen, idet rammerne for vores liv har været så markant anderledes, end vi er vant til. Udviklingsmønstre kan derfor være vanskelige at fortolke, og af denne grund skal konklusioner om udviklingen foretages med forsigtighed”. Herunder vises uddrag af indholdsfortegnelsen fra den fulde rapport:

 

Indholdsfortegnelse.

Eksempel på figur i rapporten der viser stigning i udvikling af moderat eller svært overvægtige for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper over 16 år.

Figur med overvægt i forskellige aldersgrupper i procent.

F.eks. kan der findes sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, som tabellen nedenfor viser. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 27,2 % og for Kort uddannelse 22,6 %, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 16,6 %. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 9,8 % .

Tabel  i procent med svær overvægt 2021.
Tabel med svær overvægt i procent i 2021.
Danskernessundhed.dk

www.danskernessundhed.dk    

Rapporterne ”Danskernes Sundhed  Den Nationale Sundhedsprofil” har data om sundhed og sygelighed fra undersøgelserne samlet i en offentligt tilgængelig national database. Meningen er, at man kan følge udviklingen og sammenligne sundhedstilstanden i landets 98 kommuner. Der er indsamlet data i 2010, 2013, 2017 og 2021.

Den nationale Sundhedsprofil er den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed nogensinde. Du kan også selv lave analyser og tabeller om sundhed og sygelighed. Du kan evt. vælge at se tallene fordelt på kommuner og regioner.

Gå f.eks. til menuen til venstre med Sygelighed  Specifikke sygdomme og lidelser og vælg Allergi. (1)Herefter kan vælges køn, alder, region…

Forsiden af hjemmesiden med indholdsfortegnelse.
Tabel andel der har allergi fordel på køn og aldersfordeling.

eller fordelingen på farveskaleret kommunekort ved at vælge Kommunekort procent

 Valgmuligheder til tabel.

Klik på en kommune og tallene kommer frem:

Grafisk visning af kommunekort med allergi i procent.
Hvordan har du det? Sundhedsprofiler i regioner og kommuner
Forside af publikationen Hvordan har du det 2021.

Hver region udarbejder hver 4. år regionale og kommunale sundhedsprofiler på baggrund af undersøgelserne fra Den nationale sundhedsprofil. Undersøgelserne har lokale spørgsmål om sundhedstemaer, som regioner eller kommuner har en særlig interesse i at få belyst.

Seneste undersøgelse er foretaget i 2021hvor resultaterne med nye tal er offentliggjort i marts 2022.

For Region Midtjylland kan temaer og tal findes i Hvordan har du det? 2021 - Sundhedsprofil for regioner og kommuner, bind 1 Hovedrapport 

Rapporten er på 390 sider. Her er tal fra ca 34.000 borgere over 16 år, som kortlægger helbred, trivsel og sundhedsvaner for regionens 1,3 mio. borgere. Den er et værdifuldt grundlag, når region og kommuner skalplanlægge sundhedspolitik og målrette sundhedsindsatserne over f.eks. stress, kost, rygning eller motion. Har indsatserne effekt? Er der udvikling i positiv retning? Er der nye udfordringer?

Vær opmærksom på side 6 i rapporten, hvor der står:

”Hvordan har du det? 2021 har i høj grad været præget af coronapandemien. Dataindsamlingen fandt sted mellem den 5. februar og den 12. maj 2021. I denne periode var der i Danmark en række restriktioner og tiltag i forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien, og dette har med stor sandsynlighed påvirket nogle af resultaterne i undersøgelsen, idet rammerne for befolkningens liv har været anderledes end normalt. Som læser af rapporten er dette væsentligt at have for øje”.

For Region Midtjylland gennemføres undersøgelsen af DEFACTUM.

Her kan du finde kommunernes befolkningsundersøgelse på emnerne:

  • Rygning
  • Alkohol
  • Fysisk aktivitet
  • Kost
  • Overvægt
  • Søvn
  • Selvvurderet helbred
  • Mental sundhed og mentalt helbred
  • Kronisk sygdom og multisygdom
  • Unges sundhed
  • COVID-10
  • Seksuelle krænkelser
  • Social og geografisk ulighed i sundhed

Bind 2 er sammenligningsbind med tal fra 2010-2021 og indeholder grafer i form af figurer med kort tekst.

Nedenfor er vist et eksempel fra Bind 2 med figur og tekst, der viser udviklingen af multisygdom i Region Midtjylland. Det er et uddrag af kapitel 9 om kronisk sygdom og multisygdom. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere samtidige kroniske sygdomme. Henvisning til * udfra udvikling i procentpoint er forklaret med * Signifikant udvikling

Figur 9.3.S om forekomst og udvikling i multisygdom.
Forklaring til Figur 9.3.S om multisygdom i perioden 2010-2021.
Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

Hos SIF finder du også de førnævnte undersøgelser fra Den Nationale Sundhedsprofil, Sundheds- og sygelighedsundersøgeler, SUSY-undersøgelserne.

Du kan finde flere undersøgelser bl.a. befolkningsundersøgelser med forskelligt fokus, og det kan være for et bestemt geografisk område eller befolkningsgruppe:

Rygevaner, Alternativ behandling, Hvad er sund aldring, og hvordan er udviklingen af ældres sundhed? Unges søvnvaner, Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge, Muskel- og skeletlidelser i Danmark: nøgletal 2022, om forekomsten af muskel- og skeletsmerter eller -ubehag

Andre undersøgelser og temarapporter f.eks. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med ADHD/ADD, Sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår blandt børn i udsatte boligområder, Motorisk udvikling ved indskolingsalderen.

Nyere studier udgivet i marts 2023 med to rapporter.

1. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme

Datagrundlaget er fra Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret, Cancerregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Den Nationale Sundhedsprofil 2017. På det sociale område er kørsler fra Indkomstregister, DREAM).  

Rapporterne sammenligner belastning og konsekvenser på tværs af sygdomme. Konsekvenserne ses i forhold til køns- og uddannelsesforskelle der afspejler social ulighed. Rapporten præsenterer tal for, hvordan 15 sygdomme belaster samfundet i forhold til forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i almen praksis, førtidspensioner, sygedage, samt omkostninger til behandling, sparede fremtidige omkostninger og produktionstab. Sygdommene er valgt ud fra opgørelsen af de mest belastende sygdomme i Danmark fra det internationale Global Burden of Disease (GBD) studie over ”tabte leveår” og ”leveår med nedsat funktionsevne”. De udvalgte sygdomme har nogen mulighed for forebyggelse, og fordi der er adgang til data.

2.  Sygdomsbyrden i Danmark  Risikofaktorer

Rapporten præsenterer beregninger og konsekvenser af: Rygning, alkohol, stoffer, fysisk inaktivitet, svær overvægt, lavt frugtindtag, lavt grøntindtag, højt fedtindtag, usikker sex, svage sociale relationer, dårlig mental sundhed og søvnbesvær i Danmark.

Konsekvenserne er opgjort i forhold til køn og uddannelse.

Rapporten præsenterer beregninger og konsekvenser af: Prævalens, dødsfald, tabte leveår, tab i middellevetid, indlæggelser, ambulante besøg, skadestue, alment praktiserende læge, langvarigt sygefravær, førtidspension, sundhedsøkonomi, produktionstab, sparede fremtidige omkostninger og forbrug

Konsekvenserne er opgjort i forhold til køn og uddannelse.

Kildeangivelse

Husk når du henviser, indsætter tal eller grafik og tabeller, skal du altid opgive kilde. Hvis du viderebearbejder tal, skal det tydeligt fremgå, hvor du har tallene fra, f.eks. kan du skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik".

Brug for mere hjælp? Kontakt: Charlotte Qvist, ([email protected]) eller Birgit Larsen, ([email protected])

Opdateret juli 2023

Forrige Vejledning Sundhedsstatistik (International)
Næste Vejledning Teacher Reference Center