English

VIA University College

Web of Science Core Collection

Denne vejledning henvender sig til studerende og ansatte, der gerne vil have mere viden om søgning i databasen Web of Science.

Om Web of Science

Database med referencer til over 21.000 peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter og 205.000  konference bidrag. Databasen er tværfaglig og har en international dækning.

I Web of Science kan der laves citationsanalyser, og du kan finde en beregning af en forskers h- indeks. H-indeks måler både den videnskabelige produktivitet og den tilsyneladende videnskabe lige betydning ud fra antal af citationer og antal artikler.

Adgang til databasen

Link til Web of Science
(Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.) 

Emnesøgning

Basen er som default sat til, at søgningen foregår i hele ”Web of Science Core Collection”, som består i alt af 6 deldatabaser (Science Citation Index Expanded, Social Sciences Citation Index, Art & Humanities Citation Index, Conference Proceedings Citation Index- Science, Conference Proceedings Citation Index- Social Science og Emerging Sources Citation Index). Du kan også vælge at søge kun i én deldatabase. Afgrænsning gøres under "editions" øverst i søgebilledet.

Du kan vælge at søge i en anden database end Web of Science Core Collection, f.eks.  Medline, Kci-Korean Journal Database, Russian Science Citation Index og SciELO Citation Index.  Det gøres under "search in" øverst i søgebilledet.

Hvis du ønsker at søge i en delbase af Web og Science skal det gøres under "Search in" eller søge i en anden database under "editions".

Der er ikke mulighed for at søge på kontrollerede  emneord. Ved valg af ”Topic” i rullemenuen, søges i: Titler, abstrabt, author keywords, and Keywords Plus.  

Vælger du at søge i Medline er der dog mulighed for at søge på MeSH-ord.

For at lave en emnesøgning skal du vælge Documents, og søgefeltet topic.

Søgegrænsefladen til Documents.

Afgrænsning af søgning / søgeresultat

I venstremenuen gives mulighed for at indskrænke søgningen under ”Refine” f.eks. ved at vælge Quick filters (bl.a. early access/open access) eller et af de foreslåede emneområder (Subject Areas), en bestemt dokumenttype (f.eks. reviews eller tidsskrift), en afgrænset periode (Publication Years), eller et specifikt land (Countries).

Du kan vælge at få sorteret dit søgeresultat ud fra flere parametre, bl.a.  efter antal af citationer eller efter nyeste artikel. I selve søgeresultatet får du for hver artikel oplysninger om antal citationer (hvem har citeret artiklen), antal referencer (hvad bygger artiklen på) og antal af relaterede dokumenter, dvs.de artikler som refererer samme værker og derfor antages at have en emne-relation.

Det er derudover muligt at bruge ”Analyze Results” med henblik på at finde topforskere og videnskabelige områder.

Søgeresultat, med mulighed for at vælge refine results i menuen til venstre.
Search history

I menuen til venstre kan du finde "view your search history”. Her kan du se alle dine søgninger og kombinere disse. (AND OR). For at kunne kombinere dine søgninger skal du søge i Advanced Search.

Søgehistorik og mulighed for at kombinere med AND og OR.
Cited references

Du kan vælge at søge på Cites References. Det betyder at du søger i de referencer, som artikler indekseret i Web of Science Core Collection bygger på. Du kan søge på forfatter, titel og årstal. Du kan f.eks. bruge funktionen til at finde ud af om klassiske værker stadigvæk har impact, dvs. bliver refereret. Du kan i Cited References søge på alle typer af materialer, også bøger.

H-index

Søg på den forsker, du vil beregne H-index på i Researchers. Du kan vælge at søge på enten: Author Identifiers eller Name Search.

Ved Author Identifiers skal du søge på Web of Science ResearcherID eller ORCID. Ved Name Search skal du søge på forskerens navn.

Søgning på "name search", hvor der er mulighed for at søge på last name og first name and middle.

Søgningen giver dig et søgeresultat, hvor de forskellige navneforme er samlet til et søgeresultat. I dette tilfælde optræder forskeren med forskellige navneformer. Forskerens H-index er opgjort til 9, hvilket betyder at forskeren har publiceret 9 artikler som hver har modtaget mindst 9 citationer. Forskeren har publiceret i alt 32 artikler, som er indekseret i Web of Science.

Brugerkonto

Du har mulighed for at oprette en brugerkonto. Vælg ”Register” i højre hjørne. Her kan du gemme dine søgninger og citations alerts på dine vigtige artikler. En søgehistorie-alert giver dig gennem en notifikation en opdatering på dine gemte søgninger. En citations alert giver dig en notifikation, når en artikel fra din liste er blevet citeret af en ny artikel.

Har du brug for mere hjælp? Kontakt: Gudrun Hansen, [email protected]

Opdateret august 2023

Forrige Vejledning Teacher Reference Center
Næste Vejledning Women's Studies International