English

VIA University College

Videooptagelse af undervisning i Videostudie 12.12F på Campus Aarhus N

I Videostudiet 12.12F på Campus N (Aarhus N, 12.12F Videolokale), kan du som underviser optage video der som eksempel kan indgå i studieaktiviteter i Itslearning, e-læringsmateriale og lign. HUSK du kan kontakte [email protected], hvis du ønsker support eller hjælp til brug af lokalet.

Se mere om, hvordan studiet virker i videoen her

Udstyret består grundlæggende af et PTZ-kamera, en loftmonteret lyssætning, en mikser, et højtalersæt og en loftmikrofon. Alt dette betjenes med hhv. en fjernbetjening, en mikserboks der tænder, slukker og styrer lyset og endelig en mikser, der sammen med det andet betjeningsudstyr er at finde på producerbordet i lokalets bageste hjørne.

Billede og lyd samles i Roland VR4-HD-mikseren, og fra mikseren kan du enten optage på lokalets PC eller tilslutte egen PC og optage (eller streame) med det program, der giver mening at bruge til formålet. Ift. streaming er det pt. oplagt at bruge enten Zoom eller Teams til det formål.

Start optagelse
  1. Tænd først for Roland-mikseren, Sony-kameraet (ved brug af fjernbetjeningen) og lyset (på den sorte touch-boks på mikserbordet
  2. Overvej nu (og gerne før du står i lokalet), hvordan din formidling skal foregå. Fx: Hvem er "på", hvad skal man kunne se i billedet, skal du bruge teleprompter eller manus, påklædning og evt. pudder til at tage det værste lysskær, interview eller monolog osv.
  3. Indstil nu kameraet ved hjælp af fjernbetjeningen (Panorering, Tilt, Zoom) - Se billede 2 ovenfor.
  4. Tilslut din egen computer med det USB-kabel der kommer ud af mikseren eller log ind på lokalets PC. Hvis du bruger XT-brugernavnet til at logge ind med (se brugernavn og adgangskode i lokalet), kan du bl.a. bruge redigeringsprogrammet Camtasia til optagelse og redigering. Fordelen ved at bruge lokalets PC til at optage med, er, at du kan bruge din egen PC til præsentation. Omvendt kan du tage optagelserne med på egen PC, med det samme du er færdig med at bruge lokalet.  Hvis du ønsker et optageprogram der fanger det der registerers i mikseren, kan du bruge Rolands eget optageprogram VRCapture, som kan hentes her. Se her, hvordan det virker. Du kan også bruge Teams og Zoom som optageprogram.
  5. Start nu optagelsen enten på egen computer eller redigerings-computeren i lokalet og gå nu i gang med formidlingen. Det kan være en god ide at alliere sig med en kollega, om muligt.
Specifikationer på udstyret
  • Kamera (Sony SRG-X400BC HD)
  • Mikser (VR-4HD 4 CHANNEL HD-HDMI AV SWITCHER W. USB3 STREAMING OUTPUT)
  • Loftmikrofon (Sennheiser SL Ceiling Mic II TeamConnect Ceiling 2)
  • Lysmikser (Atendi EchoTouch Mk2 Controller)
  • Camtasia (redigeringsprogram fra TechSmith)

 

Forrige Vejledning Booking af videostudie 12.12F på Campus N, Aarhus
Næste Vejledning Brug af redigeringscomputer i Videostudie 12.12F på Campus N, Aarhus