English

VIA University College

VIA VPN-forbindelse

Vejledningen henvender sig til medarbejdere i VIA, der har behov for at få adgang til forskellige systemer og services der ikke er mulig at få adgang til uden for VIAs adresser eller uden for VIAs administrative net med mindre der benyttes en VPN-adgang og to-faktor-godkendelse. Vejledningen beskriver, hvad VPN kan bruges til i VIA, og hvordan du etablerer en VPN-forbindelse.

Hvad er en VPN?

VPN eller Virtual Private Network er betegnelsen for en teknik, som anvendes til at skabe forbindelser, såkaldte "tunneler", gennem et andet datanet. En VPN-tunnel kan være krypteret, hvilket er vigtigt, når man ikke kender eller er usikker på sikkerheden gennem et eventuelt offentligt netværk som internettet.

Formålet med VPN er at gøre det muligt og sikkert at få adgang til virksomhedens systemer og services selvom man sidder uden for virksomhedens adresse eller fx administrative netværk.

Hvad kan jeg bruge VIAvpn til?

Som medarbejder i VIA kan du hjemme have behov for at tilgå forskellige systemer og services, der normalt kun er tilgængelige på arbejde. Du kan også have behov for at tilgå administrative systemer eller services, som du ikke har adgang til, når du fx sidder på VIAnet (VIAs trådløse net).

Som eksempler kan nævnes følgende:

  • Undervisere
    • Group: 02 VIA Undervisning: Som underviser, kan du have behov for en VIA undervisningsprofil, når du fx sidder derhjemme eller på VIAnet (trådløs) og skal have adgang til fx dit X-drev.
    • Group: 01 VIA administration: Som underviser, kan du have behov for en VIA administrationsprofil, såfremt du har rettigheder til og har behov for at tilgå et administrativt system.
  • Administrative medarbejdere
    • Group: 01 VIA administration: Som administrativ medarbejder, kan du have behov for en VIA administrationsprofil, når du fx sidder derhjemme eller er tilsluttet VIAs trådløse net, såfremt du skal have adgang til fx x-drevet, eller for at tilgå et administrativt system som fx: Docunote, SIS, Easy, Ludus eller Untis (den fede klient).

Hvordan får jeg installeret VIAvpn på min computer

Du vil automatisk få installeret en ny version af VPN på din VIA Windows computer, hvis du er på VIAs netværk. Den nye version hedder Cisco Secure Client.

Har du ikke mulighed for at komme på VIAs adresser/netværk, kan du logge på den gamle VPN Cisco AnyConnect Secure Mobility Client. Der vil du, efter et stykke tid, få installeret den nye VPN version. Når det sker, vil du opleve, at forbindelsen bliver afbrudt. Herefter skal du bruge den nye VPN Cisco Secure Client.

Hvordan forbinder jeg til VIAvpn

  1. Du starter VIAvpn ved at klikke på Start og vælge alle programmer.
  2. Vælg herefter Cisco Secure Client
  3. Vælg herefter Connect
TOPdesk - First line-sager – Google Chrome
  1. Du vil nu blive afkrævet to-faktor godkendelse med mindre du har sat to-faktor-godkendelse op til at huske dig i 14 dage. Nedenstående eksempel viser, hvordan computeren beder om, at du skal godkende din logon-anmodning ved at indtaste de viste tal i Microsoft Authenticator app'en.

For at godkende skal du gøre følgende:

  1. Åbn Microsoft Authenticator app'en på din mobiltelefon.
  2. Indtast tallet som vises på computeren.
  3. Godkend ved at trykke på Ja.
  1. Du bliver logget på den gruppe du senest har valgt. Ønsker du at skifte gruppe, kræver det en hurtig hånd at ændre i dropdown menuen.
    • NB! Er du underviser og har du behov for at kunne tilgå et administrativt system eller en service, så kræver det at du har fået tildelt rettigheder til såvel systemet som til at kunne benytte VPN. Kan du derfor ikke logge på med den ønskede VPN pga. manglende rettigheder, så kontakt IT og digitalisering ved henvendelse til [email protected]
  2. Herefter vil Cisco Secure Client logge dig ind i den valgte gruppe med SSO (Single Sign On)

Du vil kunne se, om du er tilsluttet vha. VPN, når du kan se, at der er en hængelås på VIAvpn ikonet i din proceslinie i nederste højre hjørne af din computer

NB! Idet du tilslutter til VPN vil du miste forbindelse til kørende systemer på din computer i op til 1 minut, hvorefter forbindelse vil blive genetableret.

For at afbryde forbindelse til VPN, højreklik da på AnyConnect ikonet i din proceslinie i nederste højre hjørne af din computer og vælg VPN Disconnect.  

Forrige Vejledning Brug af mobilt bredbånd i udlandet
Næste Vejledning Deltag i et møde i Zoom og mødefunktioner