Dette onlinekursus henvender sig til studerende og medarbejdere i VIA. Kurset introducerer dig til Microsoft Teams, hvordan det anvendes i VIA og forskellige funktioner i programmet.
Om Teams
I VIA har vi to forskellige anvendelser af Microsoft Teams:
- Den ene er når vi afholder virtuelle online møder – ligesom i Zoom. Onlinemøderne i Teams kalder vi for Teams-møder.
- Den anden anvendelse af Teams i VIA, er som samarbejdsrum. Det kalder vi Teams-sites. I Teams-sites deler man fx dokumenter, skriver med hinanden og holder onlinemøder med dem, der er deltagere i samarbejdet i Teams-sitet.
Bemærk: I VIA planlægges al undervisning i Itslearning, og alle materialer, der vedrører undervisningen skal deles og være tilgængeligt i Itslearning. I VIA kan og må Teams-sites ikke bruges som en samarbejdsplatform mellem undervisere og studerende.
Om kurset og adgang til kurset
Kurset er inddelt i to emneområder, der afspejler den måde, VIA anvender Teams: Teams-møder og Teams sites
Kursdelen Teams-møder klæder dig på til at oprette, afholde og deltage i virtuelle møder, der afholdes på platformen Teams.
Kursusdelen Teams sites klæder dig på til, hvordan du opretter sites (samarbejdsområder) og bruger funktionerne i denne del af Teams.
Gå til Teams onlinekursus her (kræver VIAlogin)