Denne vejledning henvender sig til alle studerende, medarbejdere og eksterne, der har behov for at anvende projektorer og loftprojektorer.
Betjeningspanel
Ved hver projektor findes et betjeningspanel for styring. Projektorerne kan tændes uafhængigt af hinanden, men kan også bruges samtidig.
Tænd projektor
Tænd projektoren ved et af følgende tryk på betjeningspanelet: PC1 eller PC2. Projektoren starter nu op og lyset blinker i den knap der er valgt. Projektoren er klar efter 30 sekunder.
PC1
- Tilslut computeren i PC1 tilslutningen.
- Tryk derefter på ”PC1” på betjeningspanelet.
Husk at tilslutte USB kabel, hvis interaktivitet på projektor ønskes. Læs om tilslutning til projektor her.
PC2
- Tilslut computeren i PC2 tilslutningen.
- Tryk derefter på ”PC2” på betjeningspanelet.
Husk at tilslutte USB kabel, hvis interaktivitet på projektor ønskes. Læs om tilslutning til projektor her.
Billede mute
- Tryk på ”A/V MUTE” på betjeningspanelet. Billede slukker og ”A/V MUTE” blinker i betjeningspanelet.
- Tryk på ”A/V MUTE” og billede starter op igen.
Sluk projektor
- Tryk på ”OFF” på betjeningspanelet. Projektor slukker. Lys blinker i ”OFF”, og til sidst lyser alle 4 lys.
Lydstyrke
- Drej på volumereguleringen til den ønskede lydstyrke.